Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—193—
at stræbe mod Himlen. Den Ene lærer ved en
reflexionsmæssig Ttlegnelse, saaledes som Henrik Hertz, da han skrev
»Svend Dyrings Hus;« den Anden lærer kun derved, at
der er Echo i hans Sjæl, saaledes som Øhlenschlæger, da
han skrev »De to Kirketaarne«. Hele hans Liv viser, at
Alt, hvad han lærte i Ordets første Betydning, og enhver
Indflydelse, han paa den Maade optog i sig, fordærvede
ham tstedetsor at udvttle ham. Hvad lærte han af Baggesen?
At bøde paa Manglen af Inspiration vedHjælp af Routine.
Hvad lærte han afHeiberg? At der var Noget ttl et Verden,
som hedte Hiater, og saa begyndte han at skrive slette Vers.
Og hvad lærte han af det franske Lystspil? At Intriguens
Spænding er en glimrende theatralsk Effekt, og saa glemte
han i sine Dramer den store Pathosses Spænding. Kun
een eneste Gang lærte han Noget og det var endda paa
en temmelig særegen Maade, der tydeligere end nogetAndet
viser, at hans Aandsform var i egenligste Forstand hin
Bevidsthedens umiddelbare Sammenfattelse afIde og
Virkelighed, der udelukker Reflexionen og dermed Belærelsen og
Indflydelsen. Som ganske ungt Menneske løb han Panden
mod Henrtk Stefsens og frem sprang i samme Nu Pallas
Athene, fuldrustet med skinnende, blanke Vaaben og særdig
ttl Kampen. Hvad der saa senere kom til, det var kun
Rust.
Saavel Øhlenschlæger som Steffens har omtalt dette
mærkværdige Sammenstød. Øhlenschlæger havde allerede
dengang skrevet adskillige Digte, uten de vare daarlige; de
vare ligesotn Prams og Rahbeks og de Andres, det vil
fige, de vare uden Poesi. Imidlertid følte han vel hos sig
selv, at han bar Guden i sit Hjerte og han kunde ikke
lægge Skjul derpaa. Anekdoten fra Ørsteds Doktorgilde
er jo almindelig bekjendt. Han sad som den Yngre beskeden
for sig selv og hørte paa de Andres lærde Tale, eller tgi!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
