- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
172

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172
Endnu tydeligere fremtræder det Eiendommelige ved
Øhlenschlægers Charakterskildrlnger i Abel. Han har myrdet
sin Broder. Abfolut taget er det nu ganske ligegyldigt, om
denne Broder er skyldig eller uskyldig; Abel er og bllver
Brodermorder. Ganske anderledes stiller Sagen sig derlmod
for det Menneske, der blot sætter sig i Forhold til sig felv,
til fit eget individuelle Ideal, thi hvis den Myrdede er
skyldig, bliver Mordet fra en Forbrydelse til et Nødværge, fra
et Frafald fra til eu Yttring af felve Idealet, og al Anger
kan fpares. For Abel dreler derfor Alt sig om at faae at
vide, om Ertl var skyldig eller uskyldig, og førft da han
erfarer, at han var uskyldig, fatter han sig i Angeren; nu
er han et Vrag. Overhovedet — medens Shakespeares
Pfychologi er Lldenskahernes jernhaarde Conseqvens, som
Mennesket, naar han engang er hjemfalden til den, maa
fuldbyrde til det Stdste, og medens hans psychologiske
Sklldring er Menneskets Misforstaaelse af denne’ Eonfeqvens,
hans angstfulde Kamp imod den og hans forfærdelige Fald
under Gjengjældelfens Slag, hviler hele Øhlenfchlægers
psychologiske Opfattelfe og Fremftilling af Mennesket paa
Samvittighedsforholdet, og faafnart han bevidst forsøger sig
udenfor dette Omraade — lmdliaita ligger Gjengjældelfen
naturligvis i ethvert poetisk Billede af Menneskelivet —,
bliver han ubetydelig eller rentud uheldig. Den døende
Knud Sortebroder, der trykker Valborgs Brudekrands mod
sit Bryst for at standfe Blodstrømmen, er et mat og alt
Andet end dybsindigt Billede paa Gjengjældelfen, og hvad
Manden her siger og føler, er barnagtigt.
Men den Omstændighed, at Øhlenschlægers
Eharakterskildrtng saaledes beftandig dreier sig om
Samvittighedsforholdet, er hetegnende, thi den tknytter ham ligefaa fast til
den danske Kultur, fom den bestemt adsklller ham fra den
tydske Romantik. Det var dens som det var hans Opgave

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free