Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
fkede det ogsaa, og fugen Konge as Vasaætten har maattet
underskrive større Friheder for Adelen end Guftav Adolf.
Disfe blev heller ikke døde Bogstaver, men benyttedes med
den største Frækhed. Overmodet og Egennytten hos nogle
blandt Adelens Medlemmer i Gustav Adolfs førfte
degje-riugsaar savuer uoget uær Eksentpel i hele den tiyexe sveu-
ske Historie. Voldsomme Angreb paa Almueus Eiendomme
og rettigheder hørte næsten til Dagens Orden, hvorimod
Værnepligten, forsaavidt den paalaa Adelen, i den Grad
forsømtes, at der under den danske Krig knapt sandtes otte
Adelsmænd i hele Hæren. Kongens Breve, Befalinger og
Trusler blev ringeagtede. Urimelige Privilegier og
ind-byrdes Slegtfoxbindelser beskyttede den mest lovløse
Egen-raadighed.
Ved fin degjermgstiltrædelfe fik Kongen to aldeles mod-
satte daad med Hensyn til Behandlingen af Adelett.
Jo-^ han Skytte holdt paa, „at man burde fuldføre Karl den
niendes Verk og aldeles knttse denne Stand. naar det førft
var gjort, kuude Kongen regjere ester eget Behag og uden
at frygte nogen Modfigelfe, hvorhos Kronens Jndkomster
ved Jnddragelsen as Adelens Godser betydelig vilde
for-øges." Guftav Adolf tænkte paa dette Forslag^ men det
stemte ikke med hans Tænkemaade. Han henvendte sig
der-ser til Axel Oxenstjerma, omtalte Skyttes ytringer og vilde
høre hans Mening derom. Oxenstjerna svarede ivrig, „at
den, som gav slige daad, var en Fiende baade as Kongen
og Fædrelandet. Jeg vil vel ikke," sagde ham „beskylde den
afdøde Konge for Uretfærdighed, ei heller forsvare de Adels-
mænds Sag, som utider hans degjering straffedes paa Li-
vet. Men man skal betæiike, at diget den Tid var i ett
saa-dan Forvirring, at det for mangen var vanskeligt at vide,
til hvem man egentlig burde holde sig. Det havde derfor
været vel gjort, om man havde skaanet saa mange af digets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
