Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆTTE MÆND
93
frem, hvad der altsaa egentlig skulde være sagt —:
„Gift Dem . . . med en eller anden brav Mand som
De kjender, og som kjender Dem." Hun blev
uhyggelig taus og tog hurtig Afsked. Jeg blev
staaende lidt udenfor hendes Port; havde en Følelse som
den, en Morder maa ha efter det definitive Stik . . .
og oppe fra de mørke Trapper troede jeg at børe en
voldsomt tilbagetrængt Hulken.
Trist og slåp gik jeg hjem. Det er saa
skrækkelig, skrækkelig stygt og raat og vondt — altsammen.
I en underlig brudt og blød Stemning sidder jeg her.
Jeg har en uendelig Lyst — en besynderlig, idiotisk,
men næsten uovervindelig — at skrive til hende og
sige: „Kjære, deilige Fanny, jeg elsker dig over alle
Grænser; sig Skolen og alle dine „Venner" op, og
gift dig med mig om otte Dage" . . .
XXL
(3. — d. v. s. 4. — April Kl. 2 Nat.)
Egentlig sidder ikke Forstanden svært fast i Hovedet
paa et Menneskebarn.
Underlig er den Angst som overfalder mig, naar
jeg efter saadan en slem Nat kommer hjem, og da
uvilkaarlig gaar hen til Speilet for at se, hvordan jeg
ser ud ... og finder, at jeg er svært bleg, forresten all
right . . . men kommer til at se mig ind i Øinene.
De er pene, de Øine, brune og oprigtige, med noget
vist vemodigt og resigneret i Blikket; de suger mig
til sig. Og faar de først Tag i mig, suger de stærkere
og stærkere, indtil jeg gribes af et Slags Svimmelhed;
Tingene omkring mig forsvinder; jeg blir saa
uhyggeligt alene overfor dette tause Væsen, der borer sine
Pupiller ind i Hjernen paa mig, dybere og dybere,
mere og mere angstfuldt; —- det er som om jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
