Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆTTE MÆND
223 1
engang lægge Mærke til at Planeten Tellus er
forsvunden — — —
Ak Herre, hvor længe?
Naar skal jeg overvinde denne evige Uro, denne
nagende Utilfredshed og Utilfredsstillethed, denne
Tørhed og Tørst gjennem alt mit Væsen . . . Jeg er
som et Dyr i en Ørken hvor der ikke findes Vand;
som en fanget Løve der løber om bag Burets
Stænger søgende Friheden. Alt hvad der er uroligt og
higende og speidende og længselsfuldt og fredløst har
samlet sin Kval i mig, ligger mig i Brystet som en
slidende Vaande.
Naar jeg gaar ud, haaber jeg at træffe Freden i
Skikkelse af en ung, fuldbarmet Kvinde der lægger
sine hvide Arme om min Hals og tilhvisker mig
Kjærlighedens uendelige Forstaaelse. Naar jeg
kommer hjem, haaber jeg hun sidder der inde og venter
mig, stille og skjøn, med dragende Vemod i de dunkle
Øine.
Jeg sætter mig i den mageligste Stol, men kan ikke
hvile; lægger mig paa den blødeste Divan, men der
er ingen Fred. Bestandig speider jeg, speider, speider;
alle Nerver spændte, Sanserne anstrengte indtil
Hallucination —: høres de ikke, de kjendte Skridt? kommer
den ikke, den salige Aabenbaring? —
— — Men den eneste som kommer er
Regnings-budet.
XXXVI.
Begynder det nu?
Jeg ser ikke Fluer netop. Men disse underlige,
lamme, hjernebløde Indfald der plager mig . . . melder
sig med en vis idiotisk, skoggerleende Paatrængenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
