Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆTTE MÆND
227 1
Dr. K. Ja. Jeg kjender det. Man dræber sig
forresten heller ikke saa let, naar man har Midlet ved
Haanden; man véd nemlig da at det kan man altid gjøre;
man kan jo vente endda en Stund; — og saa venter man.
Og imidlertid gaar Anfaldet over.
G. Ja . . . altsaa kommer jeg en af Dagene
kanske —?
Dr. K. Ja. De er jo en dannet Mand; De véd
selv hvordan man har at omgaaes en Morfinflaske.
(Reiser sig som for at gaa; sætter sig igjen.) De kan
faa det strax forresten. (Tager op Lommebogen og
skriver en Recept.)
G. Tak, Doktor.
Dr. K. Værsaagod. — (Reiser sig; trækker
Hanskerne paa.) Og skulde Fanden friste Dem engang,
saa husk hvad jeg har sagt. — Ja; nu maa jeg ned
til min Klodrian.
G. (har gjemt Recepten). Er der . . . nok?
Dr. K. (tar Hat og Stok). Til en Hest. —
Godaften.
G. (griber hans Hand og trykker den i Taushed).
XXXVII.
Det hellige Alterens Sakramente. Hvad er der ved
dette Udtryk som fortryller mig? — Guds Blod i den
gyldne Kalk funkler for mine Øine som Rubinregn i
en Solbølge.
Det dybe, hede Purpurblod; denne fremsprudlende
Kilde af det evige Livsvæld. Jeg vilde bade min
Sjæl i det dunkle Dyb, og opstige deraf ren og frisk
og ung, som Gudinden af det skinnende Havskum.
— Jeg gaar til Løchen. Jeg skrifter for ham og
faar den store Forladelse. Og nyder . . . det hellige
Alterens Sakramente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
