Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI.
(30te Sept.)
Høsten er min Tid; helst naar den er regnfuld og
taaget. Da spadserer jeg i lange Eftermiddage rundt
Byen og nyder Markernes Bleghed og det sygeligt
hen-rødmende, hengulnende, hendryppende Løv. Og jeg
svømmer i triste Stemninger.
Fuglene tier og flygter, og alt søger Hus og Tryghed.
Fra de mange smaa Menneskeboliger rundt om paa
Høider og Hauger durer en underlig, surrende Tone som
Tussemusik; det er Tærskemaskinerne som arbeider;
arbeider for Vinteren. Man ved hvad der er i Vente;
man forbereder sig med alt, Levnetsmidler, Klæder,
Lekture — som til en lang Beleiring.
Paa saadanne Dage kan det passere, at jeg bedriver
Vers. Nedenstaaende har Jeppe selv gjort, — uden at
jeg derfor tør garantere Originaliteten:
Over Verden skygger
den store sorte Fane.
Døden rider sin lurvede Hest,
alt det levendes Bane.
Døden rider sin lurvede Krik
over blegede Vænger;
lavt paa Himmelen hænger
Solen med brustent Blik.
Alle Blade visner.
Alle Spirer falmer.
Skogen i Stormen svaier tungt
og synger Ligfærdssalmer.
Sorte og tause Aaerne gaa
mellem gulnede Buske;
kan ikke længer huske
Sommers Himmel blaa.
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
