Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smaapige, som vartede lidt op, lagde i Ovnen o. lign.
(en Datter af «Værtsfolket»); og hvorfor skulde denne
lille Pige ikke hede Fanny? — Altsaa hed hun
simpelthen Fanny. Jeg blev saa sentimental da jeg hørte det
Navn, at Mathilde tilsidst, meget kvindeligt vistnok,
spurgte mig, om jeg havde været forelsket i nogen som
hed Fanny.
Siden var det mig ikke mulig at komme i
Galgenhumør igjen. Jeg gik min Vei temmelig tidligt.
Og nu sidder jeg her — saa underligt, smerteligt
betagen, at jeg, Gud véd hvorfor, har Lyst til at give mig
over og græde.
XV.
Jeg maa have fornærmet hende. Jeg finder hende
intetsteds. Naturligvis har jeg fornærmet hende.
Den gamle tankeløse Flaakjæft er endnu ikke død i
mig. Naar jeg er optaget af noget, kan jeg glemme
Omgivelser, Hensyn, alt muligt; jager bare tankeløst
afsted efter den ene Ting: at faa fat i min Tanke ... kan
sige de umuligste Ting midt i en Balsal. (Forsaavidt
bra, som jeg ikke plages med Indbydelser!)
Naturligvis har jeg gaaet og sagt noget saadan
inderlig taktløst og ækelt til hende ogsaa. Skræmt hende,
som jeg i fordums Tid skræmte Eline. Det er jo
saadanne nydelige Ting jeg tænker om hende af og til; saa
noble, saa høitliggende. Og hun, som i den Retning
netop har noget saa eiendommelig skjært ved sig–-
Hun har i sin Troskyldighed gaaet ud fra, at naar
hun var ærlig og redelig Kammerat, saa vilde jeg ogsaa
være det. Naa; deilige Kammerattanker jeg gaar om
med ofte.
— Nei, nei; jeg kan altsaa ikke være «Kammerat».
Og naar hun nu trækker sig tilbage, saa bør jeg benytte
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
