Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han saa ikke den som sad huld der bag
og lyttede stilt til hans Aandedrag,
og bøied sig frem mod hans brune Kind
og saa ham hedt i hans Øie ind...
Og Taagen hun letter, og Sol lægger Vei.
Der er ikke nogen som drømmer om mig.
— Nu synger det dybt ind i Huldre-Tind;
nu bjerger vi Bøling i Bergheller ind.
I Skodden bag Skaret staar Gaarden min gjemt;
de finder den ei, og Veien er glemt.
Jeg længter i langsomme, lange Aar;
men Somre kommer, og Somre gaar.
(Lokker.)
Aa hurulihu;
Kom Gjeit og kom Ku!
for Bergblom og Vove
skal sove.
Og Vinden er kold i de lange Nætter...
Mærkelig nok: Posten bragte mig et Brev. Jeg
overfaldt det med Glubskhed og rev det op . . . (fra
hende??!) —
Langtfra. Et Par Forlovelseskort. Hvem ? —
Hvadfor-noget? Min gamle Medrangler Blytt, Don Juan, Maleren?
Store Himmel. Selv han.
«Som Haar af Hovedet drypper de bort», eller som
daarlige Tænder. Ensomheden spænder sig trangere og
trangere om mig. Snart vil jeg være indestængt i den
som i en Celle.
En underlig Følelse. Alene. Ganske alene. Som en
Fjeldtop; Ansigt til Ansigt med Gud.
Jeg taaler det ikke. Jeg blir gal. Jeg faar vove dette
Fornuftægteskab alligevel, for at have nogen om mig.
Ikke være alene i den triste Leilighed gjennem lange,
stormende Nætter, naar Spøgelser sukker og Aander
huld: usynlig (af hylja; hylle).
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
