Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men i samme Øieblik vendte hun Hovedet saaledes, at
jeg pludselig saa ... troede at se den begyndende
Gammeljomfrufold ved den ene Mundvig.
Spørgsmaalet visnede. —
— — Var hun forresten som hun pleier at være
iaften? Jeg havde et Par Gange en ubestemt Følelse af
at være negligeret.
Jeg faar tage mig sammen; nu eller aldrig. Ingen
Smaahensyn mer. Hjemmet vinker mig; et hyggeligt,
stille, dannet Hjem, hvor Freden bor, hvor der er
Harmoni i alt, i Sjælens Stemninger som i Stuernes Farver.
Det er jo ingen Elskerinde jeg forlanger; kun en
stilfuld Frue og en dannet Kammerat. Og jeg kan netop
tænke mig Elisa Berner i den Rolle.
XVIII.
(10. April 86.)
Jo; Frk. Berner var anderledes mod mig i det sidste.
Og iaften kommer jeg derhen efter to Dages Fravær og
faar høre at hun er reist. Til Bergen. En «venlig Hilsen»
var der til mig og til «alle de andre udmærkede Venner»
i Kristiania.
Fru Løchen (som er hendes Søster og ikke hendes
Kusine) var lykkelig og næsten rørt. «Tænk Dem; det
er virkelig en hel Roman; hendes Ungdomselskede, som
har levet nede i Bordeaux i alle disse Aar, han er bleven
Enkemand for en Tid siden; men Elisa var ikke glemt;
tilsidst reiste han hjem til Bergen for at høre hvordan
det stod til, og en vakker Dag faar Elisa Telegram —;
«Jeg venter dig i Bergen — kom — hvis du virkelig
nogensinde har tænkt paa mig.» Og saa kan De vide
Elisa betænkte sig ikke. Hun har nok altid tænkt paa
ham hun, Stakkar.»
Jeg sad der og maabede noksaa dum; brast tilsidst i
183
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
