- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
15

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opdagelse af Verden. 9

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

foer sammen. Blev Tørklædet taget bort, kom dog snart
et leende Ansigt til Syne bag det. Det gjorde straks
Bussemanden mindre frygtelig. Og deri laa det vel, at
Marens Trusel: "Hvis du nu ikke er artig, saa kommer
Bussemanden og tager dig", temmelig hurtigt tabte
sin Virkekraft. Og dog var det denne saa koldblodigt
afrystede Bussemand, af hvem paa et senere Stadium en
Personlighed udviklede sig, der ikke var at spøge med
og som ikke saadan lod sig afvise, en Personlighed,
for hvem man følte baade Angst og Bæven, Djævelen
selv.

Men han viste sig først senere indenfor
min Synskres. Det var ikke ham, der afløste
Bussemanden. Det var – Politiet. Politiet var den
fremmede, forfærdelige Magt, hvorimod der ingen
Tilflugt gaves for en lille Dreng. Politiet kom og
slæbte af med ham bort fra hans Forældre, bort fra
Barneværelset og Dagligstuen og satte ham i Fængsel.

Paa Gaden gik Politiet med en blaa Frakke paa og
en stor Spanskrørstok i Haanden. Ve den, der gjorde
Bekendtskab med den Stok!

Min Morfar lod sit Pakhus gøre nyt i Stand, et Pakhus,
der var stort og højt med tre Etager. Fra den øverste
Luge i Midten under Gavlen udgik der en Kran og ned
fra den gik et umaadelig tykt Tov, i hvis Ende der
sad en stærk Jernhage. Ved Hjælp af den kunde de store
Tønder med himmelblaa Indigo, som bragtes paa Vogne,
hejses i Vejret. Inde i Pakhuset gik Tovene gennem
Huller i Gulvene ned gennem alle Etager. Trak man
derinde i det ene eller det andet Tov, hissedes Tovet
med Jernkrogen udenfor op eller ned.

I Pakhuset opholdt Jens sig, som var stor, stærk, ordknap,
majestætisk, med rød Næse og en lille Pibe i Munden,
altid blaa om Fingrene af Indigo. Havde man sikret sig
Jenses Gunst, kunde man tumle sig i Pakhuset Timer ad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free