- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
25

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opdagelse af Verden. 15

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ringeagt. Et Fremskridt var gjort fra det Abstrakte
til det Konkrete. Det var ikke længer nogen Fornøjelse
at lege med de smalle Soldater. Jeg sagde: Ifjor, da
jeg var lille, morede de mig.

En lignende Forandring, et lignende Billede af det
historiske Fremkridt, var det, da Kæphesten, man
skyldte saa mange glade Stunder, den, paa hvilken
man havde redet gennem Stuer og Gange, blev sat i
Krogen for Gyngehesten, der længe ønsket og attraaet
blev baaret ind ad Døren og nu holdt der i Stuen
letvuggende som rede til det dristigste Ridt i samme
Øjeblik Rytteren kastede sig i Sadlen.

Jeg sad der, og, o Lykke! Ridtet begyndte og
fortsattes med Lidenskab, saa jeg nær var gaaet
ud over Hestens Hals: Da jeg var lille, morede
Kæphesten mig; nu ikke mere. – For hvert nyt Trin,
jeg tilbagelagde, hvor ringe det end var, beholdt jeg
denne Følemaade og denne Tankegang. Moder holdt sig
ofte op derover, helt ind i min voksne Alder. Voksede
jeg hurtigt fra mine Tilbøjeligheder, var jeg helt
færdig med Noget eller Nogen, der for ikke lang Tid
siden havde sysselsat eller opfyldt mig, sagde hun
med et Smil: Ifjor, da jeg var lille, morede Kæphesten
mig.

Dog, Fremskridtene skete ikke altid uden
Forlegenhed. Da jeg var lille, havde jeg smukke
Bluser, især en graa med brune Agramaner, som det
var morsomt at gaa med; nu gik jeg i simple glatte
Bluser med et Læderbælte om Livet. Senere kom den Tid,
da Ærgerrigheden vaagnede efter at gaa i Trøje som de
store Drenge; og da dette Ønske endelig var opfyldt,
vaagnede, som det gaar i Livet, en endnu højere
sigtende Drift, Attraaen efter at bære Frakke. Da
Tidens Fylde kom, blev en gammel Frakke af Faders
syet om til mig. Jeg saa tynd og slunken ud i den,
dog Dragten var ærefuld. Men det forekom mig, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free