- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
77

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 2 - Overgangsaar. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tindrende Grupper, som Menneskeslægten Aartusinder
igennem med sine Øjne har søgt, ogsaa for mig blev
de fjerne Venner. Og de Tanker, som Skuet af de
talløse Kloder uvilkaarligt og ufravigeligt meddeler,
fødtes ogsaa i mig - Tanker om Jordens Lidenhed i
vort Solsystem og vort Solsystems i Verdens-Altet,
om umaadelige Afstande - saa store, at Stjerner kan
være gaaede til Grunde i vor Barndom, hvis Straaler
med Lysets Hast rammer vore Øjne nu - om umaadelige
Tidslængder, i hvilke et Menneskeliv, ja et helt Folks
Levetid forsvinder som Draaber i Havet. Og medens
jeg i Skolen kun havde lært Astronomi som Fag fra
den matematiske Side, erfor jeg nu Spektralanalysens
Resultater, der viste mig, hvorledes menneskelig
Genialitet hos Bunsen og Kirchhoff havde tilintetgjort
Afstanden mellem Jorden og Solen, og indsaa samtidigt
Usandsynligheden af at den jordiske Kulturs Udbytte
nogensinde lod sig meddele til andre Kloder,
som jo ogsaa Jorden endnu aldrig havde modtaget
Kulturmeddelelser fra nogen Stjerne.

Denne Omstændighed i Forening med Visheden om Jordens
gradvise Afkøling og engang forestaaende Død gav mig
det afgørende Indtryk af alt Jordelivs Endelighed og
af det blot Foreløbige i alt Fremskridt.

I Følelsen af, at de paa en Gudstro byggede Religioner
stod for Fald, havde Evropa længe hældet til
Fremskridtets Religion som til den sidste. Nu indsaa
jeg, naar jeg løftede mit Blik mod Stjernehimlen og
frydede mig ved mine Yndlingsstjerner, Sirius i Den
store Hund eller Vega i Lyren eller Altair i Ørnen,
at den glippede, ogsaa denne sidste Religion.


3.

I Skolen havde jeg kendt en Snes Jævnaldrende og
mellem dem nødvendigvis fundet faa, der betydede noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free