Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sibberns snurrige Begrebsbestemmelse af Livet, som Alle
dengang skulde kunne udenad til Eksamen. Den lød:
Livet overhovedet er en af en indre Kilde kommende og
med en indre Drift sig fremarbejdende, producerende
og under en evindelig Veksel af Stof reproducerende,
organiserende og individualiserende Virksomhed og
Virksomhedsproces, der, idet den ved et vist Materiale
eller Substrat konstituerer sig et vist Udvortes,
hvori den aabenbarer sig, tillige konstituerer sig
selv som den i dette sit Udvortes subsisterende Virken
og Stræben, om hvilken der da fremdeles kan spørges,
hvorvidt deri en Sjæl kan siges at leve og subsistere,
som det i en saadan Leven fremtrædende levende Væsen.
Man kan let forestille sig, til hvilket henrivende
Gallimathias dette barbariske Skema kunde give
Anledning, naar Soldet eller Kærligheden, Kvinden
eller Drukkenskaben defineredes i denne Stil,
og dertil knyttedes lystige Angreb paa tidligere,
mindre frejdige Talere, der efter Vilsings Udtryk
mindede om den bly Forglemmigej, forsaavidt i deres
Minespil læstes: Forglem mig ej! ogsaa jeg var Taler.
Vilsing, der allerede havde været Student i nogle Aar,
viste en Rus Opmærksomhed blot ved at attraa hans
Bekendtskab og søge hans Selskab. Han var husvant
i Studenterforeningen, stod i Kammeratskabsforhold
til de Toneangivende, var en gerne hørt Taler. Det
var en Art Nedladenhed fra hans Side at søge en lige
fra Skolen undsluppen ung Fyr, der vilde være sunken
i Jorden, ifald han skulde have holdt Tale, og som
ikke havde en eneste Forbindelse i de Ældres Kres.
Vilsing var en i Stemninger opløst ung Mand, der
som mangfoldige dengang, som den Albrecht, der er
Hovedpersonen i Schandorph’s Uden Midtpunkt, paa
en enkelt Formiddag kunde spille i alle Regnbuens
Farver. Han hengav sig og tog sig tilbage, viste
sig hjertelig, inderlig, fortrolig, optaget af øm
Bekymring for den yngre Ven og ved næste Sammentræf
saa flygtig og kold, som mindedes han neppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
