- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
106

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 12

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sørgeligt, der berørte de Nærværende, kom paa Tale,
Erindringen om noget Pudsigt, jeg samme Dag havde
oplevet eller hørt, dukkede saa betagende op i
mig, at jeg fik de for Omgivelserne ufattelige og
krænkende Latteranfald, som det var mig umuligt at
trænge tilbage. Ved sørgelige Festhandlinger plagede
Angsten for at komme til at le mig saaledes, at min
Opmærksomhed uvilkaarligt fæstede sig paa alt, hvad
det gjaldt om ikke at tænke paa. Særligt harmelig
var denne Tilbøjelighed for mig, hvor Latteren greb
forstyrrende for Andre ind i Noget, det var min egen
Lyst og Vilje at føre igennem. Saaledes ødelagde jeg
ved min Latter de første Prøver paa Sofokles’ græske
Filoktetes, som en lille Gruppe Studerende efter
Julius Langes Opfordring vilde opføre. Enkelte udtalte
Græsken besynderligt, Andre havde glemt deres Rolle
eller spillede slet - og det var nok til, at jeg fik
et Latteranfald, der neppe lod sig stanse. Saaledes
lo jeg meget ofte, ganske forpint over at maatte le,
i Virkeligheden tungsindig til Mode og med Hovedet
fuldt af Bekymring; jeg maatte da mindes Ørvarodd,
der hos Oehlenschläger ikke ler, naar han er glad,
men skoggerler, naar han er hjertegreben.

Latteranfaldene var i Virkeligheden et Udslag af
min pure Ungdom; med al min Grubien var jeg i mange
Maader forbleven et Barn; jeg lo, som Drenge og unge
Piger ler uden at kunne holde op, særlig naar de ikke
maa. Men denne pinlige Egenskab hos mig henledede
mine Tanker paa selve Latterens Væsen; jeg stræbte
at gøre mig Rede, hvorfor jeg lo, og hvorfor man lo,
overvejede efter Evne, hvorpaa det Komiske beroede,
og hvori det bestod, nedlagde saa Frugterne af
mine Overvejelser i min anden større Afhandling Om
Latteren, der er gaaet tabt.

Da jeg nærmede mig mit tyvende Aar, holdt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free