Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
væsenlig Overensstemmelse med den kristelige
Følemaade, forsaavidt mit Liv var asketisk og min
søgende, stræbende,, uafbrudt arbejdende Aand ikke
blot fandt Hvile, men Henrykkelse i Bønnen, og fik
Løftelse og Ild ved Forestillingen om at være skærmet
og hjulpet af "Gud".
Dog netop som jeg skulde fylde mit tyvende Aar, brød
Krisen ud paany, og under hele den første Halvdel
af dette følgende Aar varede den med uafbrudt
Voldsomhed. Var jeg paa det nuværende Stadium af
min Udvikling Kristen eller ikke? Og dersom ikke,
var det da Pligt for mig at blive Kristen?
Den Tanke, der først opstod hos mig, var denne: Det
koster stor Anstrengelse, stadig, undertiden minutlig,
at opnaa det sædelige Selvherredømme, og om dette end
ikke behøver at medføre Selvtilfredshed, end mindre
bør gøre det, det medfører dog Fornemmelsen af dette
Selvherredømmes Værdi. Hvor sært da, at Kristendommen,
som opfordrer til Erhvervelsen deraf, samtidigt
hævder det som ligegyldigt for den aabenbarede Gud,
om Mennesket har levet sædeligt eller ikke, siden
Tro eller Ikke-Tro skal være det ene afgørende for
den saakaldte Frelse!
Den næste Tanke, der indfandt sig, var denne:
Kun hos Kierkegaard, i dennes Lære om Paradokset,
fremtræder Kristendommen saaledes begrebsbestemt, at
den ikke lader sig forveksle med nogensomhelst anden
aandelig Retning. Men naar Valget skal træffes mellem
Panteisme og Kristendom, saa opstaar det Spørgsmaal,
om Kierkegaards Lære ogsaa virkelig er den historiske
Kristendom og ikke snarere en begrebsmæssig tillempet,
og dette Spørgsmaal maa besvares benegtende, da
det er muligt at tilegne sig den uden at have noget
Forhold til Aandens Aabenbarelse i en Dues Skikkelse,
til Røsten fra Skyerne, overhovedet til den hele Stab
af Undere og Dogmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
