- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
133

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

min Fremtid. Og disse Grublerier red efterhaanden et
godt Aar igennem mit Sind som en Mare.

Jeg havde læsset vel meget Arbejde paa mig; jeg gav
dagligt Undervisningstimer for at have lidt Indtægt,
tog selv Undervisning i flere Fag, og fordybede mig
ikke sjældent i filosofiske Fortidsarbejder, der i
Virkeligheden var for vanskelige for mig, saaledes
Hovedværker af Kant. Under disse Omstændigheder
begyndte jeg, kun nitten Aar gammel, at føle mig
svækket. Jeg led af Ildebefindender, blev nervøs,
havde en Fornemmelse som kunde jeg ikke aande dybt,
og da jeg var fyldt tyve Aar, reagerede min Natur
heftigt mod Overanstrengelsen. Under Studiet af
Kants Kritik der Urtheilskraft følte jeg mig en Dag
saa svag, at jeg maatte søge Læge. Denne anbefalede
Legemsøvelser og Brug af kolde Doucher.

Badene gjorde mig godt, og jeg vænnede mig saaledes
til dem, at jeg vedblev at tage dem hele Resten af mit
Liv. Gymnastiske Øvelser gjorde jeg hos en Svensker
ved Navn Nycander, der havde oprettet en Anstalt for
svensk Gymnastik i Kjøbenhavn.

Hos ham traf jeg blandt andre den bekendte islandske
Digter og Diplomat Grimur Thomsen, der førte
Titlen Legationsraad. Hans Landsmænd var stolte af
ham. Islandske Studenter paastod, at Grimur ejede
tolv Mansjetskjorter, tre Par lakrede Støvler og
havde favnet en Marquise i Paris. Ved Gymnastiken
viste Grimur Thomsen sig djærv, ikke sjældent raa
i hvad han sagde og antydede. Rigtignok var jeg paa
Grund af min store Ungdom let saarbar, og tog Anstød
af Ting, en Ældre havde hørt uden at forarges.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free