Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
22.
I Juli Maaned foretog jeg en Fodtur gennem Jylland,
hvis Natur jeg ikke før havde set, rejste ogsaa nu og
da med de gamie Diligencer, var i Skanderborg, der
for mig var omstraalt af middelalderlig Romantik,
vandrede til Silkeborg, indladende mig med en
Mangfoldighed af Folk, Bønder, Bondedrenge, smaa
smukke Bondepiger, hvis Mundart ikke altid var let at
forstaa. Jeg granskede deres Jysk og morede mig over
deres Vid. De landlige Hoteller var tidt overfyldte,
saa jeg maatte sove paa Gulvet; Vandringen var ofte
noget anstrengende, da det stadig var Bygevejr,
og Natte-regn havde opblødt Vejene. Jeg kørte med
en Bonde til Mariager for at besøge min Ven Emil
Petersen, som var ansat der paa Herredsfogedkontoret,
og blev et Par Dage boende hos ham, der havde sit
Hjem hos sin Svoger og sin meget smukke Søster. Jeg
gjorde her Bekendtskab med en ganske lille dansk
By, som laa udenfor Samfærdselen. Et interessant og
forunderligt Par var Præsten og Præstefruen. Præsten,
den ovennævnte Pastor Ussing, spinkel, nervøs,
intelligent, uverdslig, var en from Sværmer, hvis
Religiøsitet var helt rationalistisk. Renan’s da nys
udgivne Jesu Liv havde saa lidet forarget ham, at
Bogen forekom ham i alt Væsenligt at være paa rette
Spor. Han havde opholdt sig i dansk Vestindien og
vistnok der gjort sin Frues Bekendtskab, en Dame,
der havde selskabelige Triumfer bag sig, og hvis
Fortrin han ikke blev træt af at beundre. Blot Maaden,
hvorpaa hun satte sin Hat paa Hovedet eller kastede
et Sjal om sine Skuldre, kunde henrykke ham, om han
end ytrede sin Glæde over hende i halvt skemtsomme
Udtryk. Dette Par viste mig den hjerteligste Velvilje;
men for deres uøvede, provinsielle Blik tog jeg
mig ud som Typen paa en ung Hovedstads-Verdensmand,
og de forbausede mig ved deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
