- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
216

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blottet for aandelige Interesser, men havde Holdning,
et vindende Væsen og ingen grove Laster.

Hans Hustru, der altfor ung af Familiehensyn var
bleven forbundet med ham, havde aldrig elsket ham,
aldrig passet for ham. Hun var som kønsligt uvidende
Mø bleven lagt i Armene paa en Mand, der var medtaget
af et letsindigt Liv og som havde paadraget sig
en Sygdom, der maatte plejes og gjorde ham hende
ulidelig. For hver Dag der gik, led hun mere ved at
være bundet til den, af hvem hver mindste Bevægelse
var hende imod og af hvem hver Udtalelse voldte hende
Kval. I Ægteskabets andet Tiaar havde der hos hende
udviklet sig den højeste Grad af ægteskabelig Afsky;
den var saa stærk, at hun undertiden maatte tage sig
sammen for ikke, trods sine inderlige Moderfølelser,
at overføre Afskyen paa de Børn, der ogsaa var hans
og hos hvem hun skælvede for at møde hans Egenskaber.

I sit Forhold til hende var Manden despotisk og
listig, dog ikke ond, forsaavidt undskyldt, som han
kunde gøre hvad han vilde, hun vilde ligefuldt ikke
kunne slippe sit Had, der plagede ham og fortærede
hende selv. Saa uensartede var de to Naturer.

Al hendes Higen og Tragten gik ud paa at faa
Baandet imellem dem opløst. Men herom vilde han af
mange Grunde, mest af heftig Uvilje mod Skandal,
aldeles ikke høre Tale. Han ansaa sig, og efter
den almindelige Opfattelse med Rette, for en god
Ægtemand og Fader. Han krævede ingen urimelige Ofre
af sin Hustru, og han var kærlig mod sine Børn. Han
kunde jo ikke gøre for, at han blev afskyet, forstod
neppe engang helt at han blev det. Og dog var enhver
Misforstaaelse vanskeliggjort ham. Thi hans Hustru
lagde neppe Baand paa sin Uvilje, naar der var Gæster i
Huset. Sagde han en Usandhed, saa tav hendes Mund, men
ikke hendes Miner. Og hun kunde give sig til at tale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free