- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
224

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 9

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lande, indlod mig i ungdommelig Aabenhed med Tyskere
og Franskmænd, Englændere og Amerikanere, Polakker
og Russere, Hollændere, Belgiere og Schweizere, fik
dem til Rejsefæller og hørte med Opmærksomhed paa,
hvad de fortalte. Ogsaa de var mærkeligt aabne overfor
det unge Menneske, der med sin Alders Videbegærlighed
spurgte dem ud.

Unge Hollændere, der i Dresden studerede Musik,
gav mig et Indtryk af deres Landsmænds Uvilje mod
Prøjserne, en Uvilje, hvori Ringeagt var blandet. Til
Gengæld forbavsedes jeg ved under en halv Dags
Fodvandring med et Par Leipzigerstudenter at erfare,
hvor stærk Følelsen af Tysklands Enhed og af det
prøjsiske Overherredømmes Nødvendighed var endog i
de Stater, der under Krigen 1866 havde staaet paa
Østerrigs Side. Studenterne nærede ingen Sorg over at
være overvundne; ogsaa Sejrherrerne var jo Tyskere;
Alt var godt, blot det tyske Rige blev ét. Disse og
lignende Samtaler, der tilsidst gav mig det Indtryk,
at den hele Borgerstand var tilfreds med det prøjsiske
Styre, bevirkede, at jeg i 1870 intet Øjeblik delte
de Danskes og Franskmændenes Indbildning, at de
overvundne tyske Stater vilde indgaa Forbund med
Frankrig mod Prøjsen.

Engelske Studenter opgav mig de filosofiske
og historiske Værker, der i det Øjeblik ved
Storbritanniens Universiteter læstes mest, bøhmiske
Studenter forklarede mig, at Kant i Tysklands
filosofiske Verden nu ganske havde fortrængt og
overstraalet Hegel.

I en amerikansk Familie fra Boston tog Damerne sig
helt moderligt af mig; Husfruen tilbød mig straks i
Jernbanevognen, at jeg i Hotellet skulde give hende,
hvad Linned eller Tøj af mit der maatte trænge til
Istandsættelse; hun skulde med Fornøjelse sy det for
mig. Manden, der var meget from og meget godmodig,
havde alle Lommer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free