Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Galleriet raabte i fuld Harme: Le Roi est un lâche
(Kongen er en Usling). Derefter saa jeg endnu samme
Aften i en Henrykkelsesrus Fru de Girardins yndige
lille Stykke Glæden indjager Skræk: En Familie tror
Sønnen, en ung Søofficer, falden i det fjerne Østen,
grusomt dræbt. Da kommer han umeldt tilbage til
sin tilintetgjorte Moder, sin fortvivlede Brud, sin
Søster og en gammel Tjener. Denne gamle krumbøjede
Trofaste, en overleveret Teaterskikkelse, spiltes
af Regnier med den fuldendte Kunst, der er Naturen
selv, sat i Scene. Han har skjult den hjemvendte
Søn bag et Gardin af Frygt for, at Moderen ved det
uventede Skue skal dø paa Stedet af Glæde. Søsteren
træder ind. Nynnende støver Tjeneren af for at hindre
hende i at nærme sig Gardinet; men ubevidst nynner
han i sin Henrykkelse stedse højere, indtil han i
en Jubelhymne Tratara-tratara! svinger Kosten over
sit Hoved og pludselig standser, da han opdager,
at Pigebarnet staar tabt i Forbavselse og ikke véd,
hvad hun skal tro. Ypperligt spilte ogsaa en nu glemt
Skuespillerinde, Frk. Dubois, den unge Pige. Hendes
Udbrud, da hun pludseligt ser Broderen: Je n’ai pas
peur, va! blev sagt saa fuglelet og lystigt, at alle
Folk omkring mig og jeg selv brast i Graad.
Et stærkt Indtryk gjorde Théâtre français’ daværende
Direktør, Edmond Thierry, paa mig. Han forekom mig den
fineste Mand, jeg til da havde truffet, i Besiddelse
af den gammelfranske Høflighed, der ellers syntes
uddød i Paris. En Samtale med ham var et formeligt
Kursus i Dramaturgi, og skønt en ung Fremmed som
jeg jo nødvendigvis blot kom ham til Ulejlighed, lod
han det ikke spore. Saa indtaget blev jeg i ham, at
jeg næsten to Aar derefter anførte nogle ligegyldige
Ord af ham angaaende Molière’s Misanthrope paa mine
Forelæsninger til første Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
