- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
322

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 20

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Dreng paa elleve Aar og en lille ni Aars Pige. Børnene
talte Engelsk, Italiensk, Fransk og Tysk lige let og godt.

Fru Gallenga var en mere sammensat og dybsindig Natur
end hendes Mand, der hverken tvivlede paa sine Ideers
Sandhed eller deres heldbringende Magt. Hun delte hans
og mine Meninger uden at dele vor Tillid til dem. Naar
hun hørte mig udtale, at jeg vilde gøre mine Tanker
gældende i Danmark og erklære herskende Fordomme Krig,
kunde hun under vore lange Samtaler sige:

"Jeg holder af Danmark, Folket der syntes mig trods
Alt lykkeligt, Landet ikke overbefolket. Befolkningen
finder i hvert Tilfælde rigeligt Afløb ved Søfart og
Udvandring. Danmark er et lille idyllisk Land. Nu
vil De erklære Krig der i Landet. Min Tanke søger
ned i mørke Egne, og jeg spørger mig selv, om jeg
har nogen Tro til, at Sandheden gør Gavn, om jeg
inderst inde har den Forvisning, at Strid er bedre
end Stillestaaen? Jeg beundrer Oliver Cromwell"
men jeg sympatiserer med Falkland, som døde med
Raabet: Fred! Fred!*) Jeg frygter, De vil komme
til at udstaa meget. De vil erfare, at Sandhedens
Rustning er en grumme tung Ringskjorte. De vil
fremkalde Reaktion. Det er endda det Ringeste. Men
Reaktionen vil komme i Deres eget Sind; om lang Tid,
mener jeg. Dog De er stærk, det vil være en Reaktion
af den Art, der tager Afstand for at springe bedre
og længere. Enheden i Dem vil ikke gaa i Stykker. De
er en Art Kosmos."

Naar Talen faldt paa England og engelske Tilstande,
nedlagde hun Indsigelse mod den paa Fastlandet siden
Byron udbredte Mening, at det engelske Samfund var
befængt med Hykleri:

"Jeg tror ikke, at Hykleri er noget karakteristisk for

*) Lord Falkland faldt i Slaget ved Newbury
20. Septbr. 1643.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free