Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lille Skikkelse, der bar et stort Hoved, tog sig
besynderligt ud blandt Englænderne. Han var af simpel
Æt, men negtede det. Naar han nu var spansk Grande
af første Klasse, beroede dette paa en Udnævnelse,
han modtog for Tapperhed i Krigen mod Marocco;
han havde ringe Dannelse, kunde intet Ord Engelsk,
skrev Fransk med en rent fantastisk Retskrivning,
men havde store Egenskaber som Frihedsmand, som
Hærfører og Folkeleder. Han led dog ikke, at Regnault
havde afbildet ham som hilset med Begejstring af en
uordenlig og laset Oprørerhob; han vilde have været
hyldet af regulære Tropper og af Nationens ypperste
Mænd og Kvinder, hvad han jo nu ved sin Banes Slutning
virkelig var. - Kun faa Maaneder derefter (i December
1870) blev han snigmyrdet ved Geværskud paa Gaden i
Madrid.
Gennem Prims Meddelelser til Gallenga kom den franske
Regerings Holdning til at staa i det ufordelagtigste
Lys for mig. Ministerpræsidenten Ollivier havde jeg
længe ringeagtet; der behøvedes ikke stor politisk
Indsigt til i ham at se den ærgerrige og indbildske
Frasemager, der lod sig tage ved Næsen af dem, der
havde afvæbnet ham. Kejseren selv var et Vrag. Det
havde været mig utvivlsomt, lige siden jeg en Dag
saa ham paa nærmeste Hold i Louvre, hvor han skulde
tage nogle frisk ophængte, dekorative Malerier i
Øjesyn. Han kunde tydeligt nok ikke gaa alene,
men gik frem, ligesom glidende, støttet paa to
høje Kammerherrer, der en fra hver Side bød ham
Armen. Øjnene var halvlukte og Blikket fuldstændig
udslukt. Det friserede og viksede Overskæg, der
var tilspidset sylfint, tog sig dobbelt smagløst ud
paa denne Voksmaske af et Ansigt. Han lignede den
vandrende Udlevethed, mat og slap som han var.
Tydeligt nok havde han nu begaaet den Uforstand at stole
paa en Splittelse af Tyskland. Han erklærede i sin
Blindhed, at han kom for at befri de Tyskere, der mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>