- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
328

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 21 - Andet længere Udenrigsophold. 22

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oratorisk Omfang, strejfede oftere det Vittige og
vakte heftigere Tilslutning og Bifald. Deres Uenighed
gjaldt den forestaaende Krig, Disraeli ønskede alle
Aktstykker, den vedkommende, forelagte Parlamentet;
Gladstone paastod, at han ikke kunde fremlægge dem.
I England som andensteds beherskede den Krig, som var
i sit Udbrud, alle Sind.


22.

Det Paris, jeg gensaa, var et forandret. Allerede
paa Rejsen fra Calais hørte jeg til min Forundring
den hidtil strengt forbudne Marseillaise nynne og
brumme. I Paris gik Folk med hinanden under Armen
syngende gennem Gaderne, og Marseillaisen hørtes
overalt. Stemmerne var i Regelen raa, og det virkede
pinligt at høre den Sang, der var bleven hellig
ved saa længe at have maattet forstumme, saaledes
profaneret under Vrælen og Skrig af Halvdrukne ved
Nattetid. Men ogsaa de følgende Dage blev den nynnet,
tudet, fløjtet og sunget overalt, og da Franskmændene
er et af Jordens mest umusikalske Folk, lød det
fordetmeste meget ilde.

Der var i de Dage, da endnu intet Sammenstød mellem
Troppemasserne havde fundet Sted, en vis Oprømthed
over Paris; den sporedes i alle Samtaler; Folk
var livfuldere, mere højrøstede, snakkede mere end
ellers; Droskekuskene brølte højere og knaldede mere
uophørligt med deres Piske.

Forvisningen om tilkommende Sejre kom allevegne til
Orde, selv hos Hotelpersonalet i Rue Racine, og fra
Opvarternes Læber paa enhver Restaurant. Alle fortalte
om, hvor mange der allerede var gaaede frivilligt
med; Tallet steg dog fra Dag til Dag; først var det
Titusind, saa Fem og halvfjerdsindstyve Tusinde,
saa Hundredtusind. Rundt om i det latinske Kvarter
sad Studenterne i deres Kafeer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free