Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Freds- og Kulturtidsalder - genvinder vor Integritet
og Uafhængighed, bestaar vi saa? Ingenlunde. Saa
sygner vi paany. Et Land som Danmark er (selv med
Slesvig) i vore Dage slet intet Land. En Købmand, hvis
hele Kapital er ti Rigsdaler, er ingen Købmand. De
store Kapitaler sluger de smaa. De smaa maa frelse
sig ved Associationer, Kompagniskaber, Aktieselskaber
osv.
Her er det nu vor Ulykke, at vi ikke har andre
at indgaa Forbund med end Sverig-Norge, en ringe,
ubetydelig Stat. Ved denne Association, som er vort
foreløbige Nødanker og som ved uhyre Energi vilde
kunne faa nogen Betydning, kan vi højst forhale vor
Undergang et Aar eller to. Men Fremtiden! Har Danmark
nogen Fremtid?
Det var Frankrig, der til sin egen uhyre Skade opfandt
eller dog først forkyndte Nationalitetsprincipet,
et Princip, der højest kunde give det Belgien
og det franske Schweiz, to neutrale, af Europa
garanterede Lande, men som gav Piemont Italien,
Prøjsen Tyskland og som engang vil give Rusland
Herredømmet over alle Slaver. Frankrig var allerede
før Krigen som klemt imellem Skjolde; det havde ingen
Mulighed til at vinde noget ved sit eget dyrebare
Princip, og det vovede ikke engang at anvende det
paa de Par nævnte Punkter. Mens det frygtsomt lod
sig tilstemme Savoyen og Nizza, voksede Prøjsen
fra 19 Millioner Mennesker til 50 Millioner; og
rimeligvis vil Østerrigs Tyskere om nogle Aar falde
til Tyskland. Saa kom Krigen, og dens Udfald og dens
Følger blev i Et og Alt som Prévost-Paradol med sit
Skarpblik havde forudsagt: "Derefter, skrev han, vil
Frankrig med Paris i Europa indtage samme Plads, som
Hellas med Athen indtog i det gamle romerske Rige,
det vil blive Smagens og de ædle Fornøjelsers By;
men det kan ikke genvinde sin Magt." Den er nemlig
dræbt af selve Nationalitetsprincipet; thi dets eneste
Stammebeslægtede, Spanien og Italien, er to Lande, af
hvilke det ene er raaddent, det andet lige indtraadt
i Reconvalescensen. Det er da klart, at Tyskland en
Tid lang vil udøve Overherredømmet i Europa. Men
Fremtiden tilhører dog hverken det eller Rusland,
men om ikke England selv, saa dog den angelsachsiske
Race, der har vist en Udvidelseskraft, hvorimod
andre Stammers er for lidet at regne. Tyskerne,
der gaar til Nordamerika, taler i næste Slægtled
Engelsk. Englænderne har den enestaaende Evne til
at udbrede sig og indføre deres Sprog, og den Magt,
den angelsachsiske Stamme vil faa, kan ikke med
Tiden knækkes som det gamle Roms; thi der er ingeji
Barbarer mere, og denne Magt hviler heller ikke paa
Erobring, men paa Assimilation, og Stammen forynges
i Nordamerika.
Hvor er det betegnende for vort stakkels lille Land,
at vi altid hører og læser om det, at det er "et af
de ældste Riger i Verden". Det er netop Ulykken. Var
vi blot et ungt Land! Vi har kun én Maade at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
