Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlændighedens Afslutning. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Staten, og som har en Hovedinteresse i, at der aldrig
fra noget officielt sanktioneret Sted forkyndes
noget dybt Alvorligt, noget gribende Stærkt, noget
skærende Sandt, vil rimeligvis med Lethed kunne hindre
Opførelsen eller dog forvandle den til et Nederlag for
Digteren og Teatret. De vilde for 50 Aar siden have
umuliggjort Stykkets Trykning, nu kan de vanskeliggøre
dets Opførelse og vil vedblive at kunne det, saa
længe Nationalteatrene i Evropa ikke betragter sig
selv som Statsteatre, hvad der var Meningen med dem,
men som en Samfundets eller Selskabets Luksus.
Selskabets Argument er dette, at et Stykke som dette
er ikke Poesi. Men Sandheden er, at Begrebet om Poesi
forandrer sig igennem Tiderne. I Frankrig var 1670
Shakespeare ikke Poesi, i Danmark var 1770 Goethe
ikke Poesi, for Heiberg var Victor Hugo og Frankrigs
hele romantiske Literatur ikke Poesi, ja for ham var
end ikke Bjørnsons og Ibsens Ungdomsværker det, som
nu, netop i Modsætning til Leonarda og Gengangere,
er blevne Poesi. Man kan være rolig, Gengangere
bliver saavist nok Poesi. "Men," siger Dagbladet,
"der er en Skønhedslinje, der sætter Grænsen for
hvad der kan opføres og hvad ikke, og naar noget
er ikke blot uskønt, men rentud modbydeligt, har
det intet paa Teatret at bestille." Det er sandt,
og jeg underskriver hvert Ord. Der er noget der er
uskønt, ja rentud modbydeligt, og som intet har
paa Teatret at bestille. Og hvad er det? Det er
f. Eks. Efterligningen, der puster sig op som var
den Originalitet; det er Udtømtheden, der blærer
sig som var den Frembringelseskraft; det er Rutinen
og Marvløsheden, som raaber sit Excelsior!; det er
Gengangerskikkelserne, som sminker sig tommetykt
for at synes rødkindede bag Lamperækken. "Det
Uskønne, ja Modbydelige" ligger ikke i Stoffet, men
i Behandlingsmaaden. Hvad angaar alt dette Ibsen,
som staar i sin fulde digteriske Kraft?
Henrik Ibsen har ved at skrive den moderne Tragedie,
som kaldes Gengangere, sat sin hele møjsomt og
langsomt indvundne Avtoritet, sin Yndest hos Publikum,
næsten sin borgerlige Anseelse paa Spil. Denne Bog er
trods sin eminente Betydning ikke det fuldkomneste
Drama, han har skrevet; men den er den nobleste
Handling i hans literære Liv.
I Anledning af Gengangere blev der i den kjøbenhavnske
Højrepresse kastet forskellige Sideblik til Ibsens
Stilling til tyske Teatre. Dagbladets Etiker glædede
sig ved Tanken om, at intet tysk Teater vilde
spille Stykket. Nationaltidendes Smagsraad skrev
med Hentydning til den dengang udbredte danske Fabel
om Ibsens Indtægter af hans Stykker paa Tysk, i sit
udsøgte Dansk følgende: "Filosofisk lader Pessimismen
sig deducere, i æstetisk Behandling bliver den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
