- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
71

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Almindeligt Frafald. 1

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

To Dage derefter bragte Nationaltidende en Lovtale
af Falkman over Drachmann for Bruddet med mig,
en fjendtlig Anmeldelse af Herman Bang imod mig og
endnu en tredie Artikel imod mig, af en mig ubekendt
Hr. Nissen, der afskrev alle de Kildesteder, dels
af Börne, dels af Börnes Levned ved Gutzkow, som
laa til Grund for en lille Afhandling, hvormed jeg
havde aabnet Tidsskriftet Tilskueren. Denne sidste
Artikel skulde give Læserne det Indtryk, at jeg havde
begaaet Plagiat. Jeg havde fortalt en Del Anekdoter om
Börnes Barndom og Ungdom, hans Forhold til Forældrene
og andre; jeg havde skildret Börnes Følelser paa en
given Tid med hans egne Ord: Han følte sig til Mode
som om; det forekom ham som om, hvorved desuden
et Par Vendinger, der var oversatte fra Kilderne,
kom til at tage sig ud som mine egne Ord.

Artiklen, der af Hoffory, dengang Professor i
Berlin, i et Brev til mig stempledes som "dum og
ondskabsfuld", var i Virkeligheden klogt beregnet,
og ventedes at ville bane Forfatteren Vej til en
ledig Universitetsplads i Tysk. Uden Hensyn til at
jeg jo ikke kunde vide det ringeste om Börne uden at
jeg havde en Hjemmel derfor, blev Artiklen opfattet
som et mig tilføjet Nederlag, ja som en Afsløring af
mig, og fra nu af vedblev i et Tiaar afvekslende med
Beskyldningerne for Usædelighed, Fædrelandsløshed og
de øvrige ældre, Beskyldningen for Plagiat at være
staaende imod mig, hvad jeg end skrev. Dersom jeg
i nogle Noter til Afhandlingen i Tilskueren havde
anført mine Kildesteder, saa havde Angrebet været
meningsløst. Nu opfattedes det som ulovlig Tilegnelse
af fremmed Ejendom, at jeg havde skaanet Læserne for
disse Noter. Maalt med denne Maalestok vilde hele
Mommsens Romerske Historie være Plagiat.

15. December afholdtes et stort politisk Møde i Casino,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free