- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
221

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemlige Angreb. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maven, naar de officielle Dydskareter kører gennem
Gaden - han vilde se dem der, hvor de hører til -
i det hellige Kor til Dydens og Ægteskabets Pris. Og
det kunde vel tænkes, at dette Selskab vilde lægge
en liden Dæmper paa hans egen altfor hidsige Smag
for den moderne Korsang.

Der var imidlertid i Norden ingen Mulighed for et frit
Ordskifte i det saakaldte Sædelighedsspørgsmaal. Jeg
vil ikke tale om Danmark, hvor intet Hykleri mødte
nogen Modstand, eller om Norge, hvor Bjørnson
i sine Indlæg talte om det Erotiske som om et
Medicament, der lod sig undvære, og hvor man havde
sat Hans Jæger paa Vand og Brød, mens man rejste
et Skraal over Christian Krohgs Albertine. Men
saa man hen til Sverig, hvor dog Strindberg i sin
Tid var bleven frikendt for Gudsbespottelse, saa
herskede der en sand Sædeligheds-Terrorisme. Paa
et Diskussionsmøde i Upsala, hvor Kønssædeligheden
drøftedes, havde Hustruen til en fremragende Professor
ved Universitetet været tilstede uden med en Mine
eller Bevægelse at give hverken Mishag eller Bifald
til Kende; men hun var bleven i Salen, uden at
protestere, naar oppositionelle Anskuelser kom til
Orde. Man lyste hende selskabeligt i Ban, trak sig
tilbage fra hende, lod hende vide, at unge Piger,
hun plejede at ledsage, ikke mere kunde stilles under
hendes Beskyttelse. Studenterne blev offenligt i et
Blad opfordrede til ikke mer at besøge hendes Hus.

Til Bedste for en af de Studenter, som for Ytringer,
han paa samme Sædelighedsmøde havde ladet falde,
blev straffet med Tab af sine Stipendier, havde man
for kort Tid siden i Stockholm sat en Subskription i
Gang, dels for at holde den unge Mand skadesløs for
det lidte Tab og give ham Mulighed til at fortsætte
sine Studeringer, dels for at vise sin Misbilligelse
af disse Forsøg paa gennem Tvangsforholdsregler at
kvæle Ytringsfriheden.

Paa sin Vandring kom Listen til en - trods sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free