- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
251

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udflugt til Sverig og Norge. 2

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

unge Mænd, med hvem jeg kom i Berøring, Hengivenhed,
Inderlighed, Begejstring. Jeg lægger mindre Vægt paa,
at der var Trængsel den Aften, da der efter det sidste
Foredrag skulde være Punschegilde med Taler. Vistnok
fire eller femhundrede Studenter var sammenpressede
i et ikke særdeles stort Rum. David Bergström, den
senere Minister i Karl Staafs Kabinet, holdt følgende
Tale til mig:

Det Slægtled, der nu efterhaanden træder ud i Livet,
færdigt til dér at gøre sin Gerning, har ingen let
Kamp at bestaa. Hos dem, der bestemmer den nuværende
Tids Udseende, maa det som Regel regne med saa ringe
Samforstaaen, saa liden Godkenden, at det store
Flertal af de Unge foretrækker, straks at kapitulere
fremfor at holde Stand i en ulige Strid.

At i de nordiske Lande ikke endnu flere af de Unge
opgiver Striden for hvad de betragter som ret og
gavnligt, Striden for det Nye, som vil arbejde sig
igennem, for Fremskridt og Udvikling, at ikke endnu
flere ophører at tænke frit af Rædsel for ikke at
tænke som de andre, derfor har vi i mangt og meget,
umiddelbart og middelbart, den Fremmede at takke, som
nu staar midt iblandt os. Hans Livsværk hører til dem,
som vil gaa igen og atter gaa igen i kommende og atter
kommende Generationer. I Foreningen Verdandis Navn,
i al frit tænkende svensk Ungdoms Navn løfter jeg
mit Glas for den Mand.

Jeg svarte med en Tale, som er trykt i femtende
Bind af mine Skrifter (S. 418). Den gjorde
Lykke. Men bag efter vakte den hos de konservative
Studenter en Forargelse, der gav sig Luft i pudsige
Demonstrationer. Saasnart den veltænkende Presse havde
givet Signalet ved at angribe min "Taktløshed", drog
de ophidsede Studenter i Procession til Universitetets
Rektor, den gamle Sahlin, og bad ham skride ind
imod Verdandi. Han afslog ethvert saadant Skridt og
anmodede Studenterne om at falde til Ro.

Foruden David Bergström, der i Anledning af sin Tale
til mig fik meget ondt at høre, var mine nærmeste
Bekendte i Upsala Filologen Karl Ljungstedt, dernæst
Student Liljehöek, en høj og lystig ung Mand, sidenhen
bosat i Göteborg, og den senere Professor, da Docent,
Hjalmar Öhrvall. Med ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free