- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
23

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

engang en Mand, der gik saa meget i Kirke og gav saa
mange Penge ud til Præsterne, at han kom i Paradiset
og blev salig. Samme Mand kunde, som vi, ikke lide
Musik. Neppe kom han i Himlen, før han hørte Englene
spille og synge til Herrens Pris, og det blev ved
den hele Dag. - Med Forlov, højstærede, hvad er det,
De spiller? - Det er Herrens Pris. - Med Forlov, agter
De at blive ved dermed? - Det gør vi. - Hvorlænge? -
I alle Evigheder naturligvis. - Ja, maa jeg saa ikke
udbede mig Helvede; af to Onder foretrækker jeg det
mindste. Jeg er ikke musikalsk. -

Tyskerne som var flertalligere end de Franske, havde
ogsaa en Samtale om Tro og Viden. En eneste af dem,
en flink Hamborger ved Navn Lutteroth, erklærede,
at der var Ting, man maatte tro. - Hvad jeg ikke véd,
det tror jeg heller ikke, indvendte en af de andre,
med Undtagelse af naar Talen er, om et Kvindemenneske
er dydigt, saa tror jeg altid det bedste.

Tyskerne havde deres Sammenkomster paa et Osteri,
de kaldte die Silhuettenkneipe, fordi de havde malet
alle deres Silhuetter med Sortkridt paa Væggen.

Franskmændene samledes i en Veranda, paa hvis Dørs ene
Side Hammon havde malt sit eget Portræt med Overskrift
Hammon den Første og paa hvis anden Side han havde
udført et stort, sort Hundehoved med Overskrift Fox
den Første. Husets unge Datter, Fru Jean Bennér, havde
netop Fødselsdag og sad derfor tilbords paa en Trone
af Roser og blomstrende Myrter, et lille Vidunder af
Smag. (Myrterne, der her voksede vildt, blomstrede
netop da paa alle Fjeldstier mellem Figentræer i
Frugt, Granatæbler i Blomst, og høje Kaktusplanter
med gule, blanke Blomster).

Mens vi talte, genlød Øen som af Kanonade. Det var en
Slags Troldkærlinger, som Indvaanerne knaldede af i
hundredvis hele Dagen. Og Grunden var den, at en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free