- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
42

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 15

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

15.

Mit første overvældende Indtryk af Venedig var det, at
Intet, jeg i mit Liv havde set af bebygget Jord, kunde
maale sig med selve Byen i Interesse og Skønhed. Hver
Aften sejlede jeg ud fra min Gadedør ind i Eventyrets
fortryllede Land. Ved Arkitekturen paa Piazettaen
og Marcus-pladsen mindedes jeg Schellings Ord om
Bygningskunsten som frossen Musik.

I Rom havde jeg stræbt ved Hjælp af Indbildningskraft
at genopføre et mægtigt Hele ud fra Stumper og
Stykker. Her levede man i en Skønhed og Pragt,
som ikke var ringere end det antike Roms. Kun
Befolkningen, som var moderne, stemte ikke ret
overens med Byen, som var Renæssance. Saa skønne disse
Blondiner end var, med deres gennemsigtige Flor over
de hvide Skuldre, det var dog ikke disse Dragter,
der passede til disse Huse, Pladser og Gondoler. Men
da jeg første Gang var sejlet over til Akademiet og
saa Salene ligge aabne for mig, en efter den anden,
bedækkede fra øverst til nederst med Bellinier,
Carpaccier, Tizianer, Veroneser, Tintoretto’er,
gøs jeg formelig af Fryd over saaledes at se
Fortidens Venedig ligge udbredt for mine Øjne: Alt
dette eksisterer, findes her, er mit! og jeg følte
en Begærlighed som en Forhungret, der føres til et
Bord med udsøgte, duftende Retter og ønsker sig en
Hajfisks Gab.

Venedigs dybeste Ejendommelighed syntes mig den,
at den ikke, som andre Byer, indeholdt Slotte
eller Bygninger med Kunstværker, men selv var et
Kunstværk. Intetsteds havde jeg modtaget et saadant
Indtryk af ensartet Kultur. Akademiet var ikke noget
Museum; det rummede kun Malerier, der var opstaaede
i Byen selv. I Dogepaladset fandtes ingen Scener af
Roms Historie, som ellers allevegne, kun i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free