- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
185

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et Arbejdsaar. 8 - Et Arbejdsaar. 9

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans aldrig svækkede Begejstring og sjældne
Hæderlighed. Jeg nærede vel intet Øjeblik nogen
Tro til, at han skulde kunne paavirke og dreje
Grundtvigianernes Kurs i Datiden. Men jeg paaskønnede
ham personligt af fuldt Hjerte og ærede ham mere for
hans Holdning overfor mig, end om han havde været en
afgjort Meningsfælle.


9.

I det Aar fik jeg det første stærke Indtryk af
hvorledes Omgivelserne omkring En forvandles derved,
at de mange uvilkaarligt eller vilkaarligt svige og
sviges. Forbindelser mellem Mand og Kvinde, nyligt
stiftede Ægteskaber, der syntes at maatte holde
Livet ud, faldt fra hinanden; Kvinder, der lige havde
erklæret, at de elskede for evigt, elskede knapt et
Aar. Mænd, der nys gik op i ridderlig Elskov, pønsede
paa at afhænde den Elskede fordelagtigt; unge Fruer,
der løb bort fra deres Ægtefælle med en Mand, tog
sig undervejs en anden Mand, og den forladte Nr. 2
trøstede sig en Maaned efter med en ny Veninde. I
dansk Politik var Omslag og Smaaforræderier det
daglige Brød, og danske Venskabsforbindelser Mand
og Mand imellem viste sig saa upaalidelige, at
man undredes, nogen indgik dem. Meningsfæller sveg
uafbrudt hinanden, dels fordi de af uberegnelige
Aarsager skiftede Mening, dels fordi den, der
betegnedes som Fører, i denne Egenskab blev hadet ikke
blot af Modstanderne, men af dem, han skulde føre,
og især af dem.

I Marts skrev jeg i min Notitsbog: "Vrangen er
ikke smuk, ikke nær saa smuk som Retten. Og i
en Haandevending er saa Retten Uret og Uretten
Ret. Traadenderne er ikke nær saa smukke som
Broderiet; men nogle Aar! og Broderiet er fuldstændig
opslidt, er selv blevet Traadender, og ser man
rigtigt paa Traadenderne, udgør de jo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free