Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var just ingen Anbefaling hos ham at være dansk;
thi som født Tyskslesviger og oprindelig dansk
Undersaat hadede han Danmark. Han kendte alle Landets
og Folkets Svagheder, ingen af dets Fortrin. Da jeg i
et Selskab blev forestilt for ham som dansk Skribent,
sagde han de just ikke smigrende Ord: Sie wissen,
wenn man einen Dänen hänseln mil, erinnert man
ihn nur an seine Litteratur. For ham var Danmarks
Literatur dets Skamplet. Og naar man spurgte, hvad
han deri agtede saa ringe, svarte han i første Linie:
Ingemanns Romaner. De forekom ham Indbegrebet af
barnagtig Latterlighed. Om Grundtvig som Historiker
havde han ingen højere Mening end om Ingemann som
Digter. Faa Spørgsmaalet, om han da ikke vurderede
Holberg, svarte han: Aa jo, med Maade, det er Molière
oversat paa Hollandsk; Holberg minder om ham som
Æslet om Hesten. - Saa bragte han Talen paa de danske
Filologer. Jeg fremhævede Madvigs Soliditet og sikre
Skelneevne; men Mommsen havde havt Sammenstød med
Madvig angaaende romerske Antikviteter og kaldte ham
med Forbitrelse en tungfodet Spidsborger. Han er slem,
sagde han, men Ussing, hans Abe, langt kummerligere
og værre. (En lignende Uvilje imod Madvig traf jeg
hos den sindrige Filolog Otto Ribbeck, Professor i
Leipzig, der ofte kom til Berlin. Han var anlagt til
fin Forstaaelse af Poesi og indvendte imod Madvig:
han har aldrig forstaaet nogen Digter).
Den stærke Beundring, jeg nærede for Mommsens Romerske
Historie, bragte mig ikke til at tillægge hans
mundtlige Ytringer mere Værd, end de fortjente. Hans
Lidenskab løb af med ham, og han beflittede sig ikke
paa Upartiskhed, neppe paa Retfærdighed. Kom Talen
paa Nationalitet, Humanitet eller Politik, var hans
Tale flammende.
Det er bekendt, med hvilken Mangel paa Maadehold han,
som Richard Wagner, i Krigens Tid udtalte sig om det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
