- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
272

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 12

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

En statelig og godt udrustet Mand var Politikeren
og Publicisten Alexander Meyer. Han skrev bl. A. et
morsomt og lærerigt Indlæg i Debatten, om det var
rigtigt eller ikke af Advokaten Berent i Bjørnsons
Skuespil at tvinge Tjælde til Fallit. - Albert Träger
var Fremskridtspartiets Poet, en varmtfølende Sjæl,
Spielhagens Ven, lidt mere patetisk i Udtrykket end
en tilsvarende Personlighed vilde være i Norden. -
Smuk og imponerende, den fødte Fører ved overlegen
Forstand og indtagende Holdning var Albert Hänel,
den højtansete Germanist, Rigsdagens og Landdagens
Vicepræsident, hvem jeg oftere havde Lejlighed
til at træffe. Han var en udmærket Jurist og meget
af en Statsmand, var i Stand til som Leder af et
yderliggaaende Parti at undgaa enhver Overdrivelse.

Et betydeligt Kontingent til Frisindet i Berlin
stillede Bremen. Der var August Lammers, egnet til
Formand eller Sekretær for de talrige Foreninger, der
gik ud paa at fremme Almenvellet, halvt Filantrop,
halvt Politiker, helt godmodig. Han bekæmpede
Drukkenskaben, sørgede for Sundhedsplejen, udgav
Flyveskrifter og holdt Foredrag, der løftede Folket -
troede med andre Ord paa Nytten af det alt.

En større Kraft var den unge Dr. Theodor Barth,
Syndikus for Handelskammeret i Bremen, senerehen
Udgiver af det bekendte Ugeskrift Die Nation og Medlem
af Rigsdagen. Han var dengang i sin første Hede,
spyede Ild, naar Talen faldt paa Bismarck og det af
ham planlagte Tobaksmonopol. Rigsdagsmændene burde,
paastod han, kaste Bismarck deres Blækhuse i Hovedet,
naar han talte som han nylig havde talt. Barth
modnedes hurtigt, og blev i sin lange offentlige
Virksomhed en virkelig Værdi i Tysklands politiske
Liv. Først i de allersidste Aar har han i Mismod over
Udviklingens Gang trukket sig tilbage.

Nu og da saa jeg Wilhelm Wehrenpfennig, der fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free