- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
284

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 17

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

imidlertid havde Hartmann erfaret, at jeg var bleven
Medarbejder af det store engelske Ugeskrift Academy,
og fra det Øjeblik af, da dette rygtedes i Berlin,
blev ikke blot fra hans, men fra adskillige meget
notable Forfatteres Side det venskabelige Forhold
til mig saare indtrængende. Det hændte mig, at jeg
blev indbudt til et stort og yppigt Aftenselskab,
fik Fruen tilbords, skønt jeg ikke var første Gang i
Huset, og skønt jeg var meget langt fra at være den
anseligste Gæst, at Fruen dernæst efter mange Omsvøb
og Artigheder fik Talen ført hen paa, hvor nyttig en
Omtale i Academy vilde være for hendes Mands nye Bog,
ja det hændte, at efter dette Fruens venlige Fingerpeg
Gemalen selv, som ikke altid lige nøje huskede den
med Fruen aftalte Slagplan, efter Bordet gav mig en
Variation af samme Tema.

Jeg forsøgte overfor Hartmann at komme uden om
den Vanskelighed at skulle rose paa Bestilling,
idet jeg en Aften lovede ham en kortere Notits;
men næste Morgen modtog jeg et Brev fra ham, hvori
han fremhævede, at med en kortere Notits var han
ikke tjent; han maatte udbede sig en omstændelig
Artikel. Jeg havde anmodet ham om, dog ikke at
give sin nye Bog en saa lang og afskrækkende
Titel, hvilende paa det uforstaaelige Fremmedord
Phänomenologie; jeg maatte smile, da han i samme
Brev, hvori han opretholdt sit Krav paa en længere
Artikel, belærte mig om, at han ikke gik paa Jagt
efter Popularitet, ikke valgte sine Titler med den
halvdannede Læser for Øje osv., ret som var det
for min Skyld, jeg havde anmodet ham om at ændre
Bogens Navn. Senere kom han øjensynligt til en bedre
Erkendelse, thi allerede i andet Oplag strøg han af
Titlen det fremmede Ord.

I sit store Værk om Eduard von Hartmanns filosofiske
System tager Dr. Arthur Drews med en vis Ret den
fremragende Tænker i Forsvar mod det Smædeord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free