Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 5 - Arbejde og Anerkendelse. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pianospil; fra Boligerne i Stuen lyder de mest
buldrende Forte’r; dér boer ufravigeligt en Russer
eller en Græker, der gaar paa Konservatorium og
uddanner sig til Virtuos; paa første Sal spiller
Herrerne og synger Damerne hver Dag de samme Stykker;
ovenover spiller Mødrene for deres Børn, og alle
disse Lyde trænger blandede til det vildeste Kaos
op og ned gennem de pragtfulde Porcelæns-Ovne, der
staar i Forbindelse med hverandre, saa man i tredie
Etage kan høre Musiken fra Stueetagen, som spilledes
der i Værelset, hvor man er - og dette afgiver Hjem
for tænkende Væsener, skal i det mindste afgive Hjem
for dem, og dette rædselsfulde, mekaniske, taabelige
Spektakel skal ovenikøbet være - Kunst. Kunst! I
Himle!*)
6.
Det var langt fra, at jeg led ringeste Nød; jeg
levede som mine Standsfæller. Ikke desmindre havde
Næringssorgen mig i Struben, idet jeg uafbrudt
og nøje maatte passe paa at have ethvert lille
Arbejde færdigt saa betids, at jeg ikke kom til
at staa uden Penge. Det vilde ogsaa være lykkedes,
ifald Forlæggere, Tidsskriftsudgivere, Redaktører
havde leveret Honoraret saa punktligt som jeg mine
Artikler. Men det skete sjældent eller aldrig. Der
var Ingen, som bedrog mig. Men Forlæggere og Udgivere
var ligegyldige for, om Betalingen kom nogle Dage
eller Uger senere, og saaledes var jeg ret jævnligt
i Forlegenhed. En Majdag havde jeg kun fire Mark
tilbage, en Junidag kun en Mark. En Eftermiddag maatte
jeg negte mig hjemme for en ung Gesandtskabssekretær,
fordi det var mig umuligt at byde ham en Kop The, og
det var Thetid. I Sommeren 1878 maatte jeg sende Afbud
til et Selskab, hvor jeg ventedes, fordi jeg ikke
havde Penge til en Vogn. Det blev efterhaanden som
en Sport, et Spil at sørge for, der altid til rette
Tid var Penge i Huset. Arbejdsgiverne i de højere
Fag tænker sjældent paa, hvad Betydning det har for
Aandsarbejderen at faa sin Betaling punktligt. Jeg
lærte det i hint Tidsrum
*) Samlede Skrifter XIV 178.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
