- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
324

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev udførligt og gunstigt bedømt i Vestnik
Jevropi. Gladstone sendte mig et Brev for at anmode
mig om at rette et Sted, hvor jeg var kommen til
at gøre ham Uret, og et andet Sted, hvor han uden
Føje betragtede sig som forurettet. Times skrev: As a
biography this book is far more valuable because more
concise and impartial than any which has appeared
in England.

Mest Glæde havde jeg dog af Bjørnstjerne Bjørnsons
brevlige Udtalelser om Bogen som om andet.

Vi var trods Aldersforskellen samtidigt naaede til
et Tidspunkt i vor Udvikling, hvor vi havde gensidig
Forstaaelse og livfuld Drøftelse behov; vi havde Brug
for hinanden, og blev efter et Ordskifte næsten altid
enige.

Bjørnson følte sig ved Aarene 1878, 1879 aandeligt
ensom i Norge. Hans tidligere Livsforhold havde opløst
sig. Der var gjort alt muligt for at holde ham fast i
den nationalliberale, skandinaviske, kongeligsindede,
kirkelige, Grundtvigske Ring; da man ikke havde
formaaet at fastholde ham, blev han behandlet som en
udstødt, om saa blot paa Grund af hans da saa ivrige
Fejden mod Djævletroen. Han trodsede Forkætringen,
men han led under den; thi som han selv sagde, han
havde Hud som en Jomfru, af de allerfineste.

Han følte paa én Gang en grænseløs Arbejdslyst og en
utrolig Afmagt. Han sad alene, helt alene, og alle
i Norge saa paa ham som paa noget, de var meget
overlegne, gav ham ikke nogen Art af Hjælp. Men
for Bjørnson stod det, som havde der aldrig levet
en Digter paa denne Jord, der kunde undvære Hjælp,
om det saa blot var af en. Han havde visselig sin
Hustru, men hun var da trykket af Bekymringen for
ham. Han havde Venner, gode Venner, men hvem han
gav Næring. Han havde ingen, som gav ham noget -
undtagen Uret. Det gav man ham "paa Tryk, i Ord,
med Øjne" Dag ud, Dag ind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free