Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er den, der endnu bestaar som den afgørende Skole
for franske Diplomater.
Smuk, stilfærdig, livfuld og klar som Boutmy var,
gjorde han et velgørende Indtryk. Jeg gensaa ham
ikke før i 1904, da Fru Taine en Dag indbød os til
Frokost sammen. Da var han næsten blind, kunde kun gaa
ledet af sin lille Adoptivdatter, men var overfor mig
ganske den samme. Der var nu den Forskel i hans Væsen,
at lystige Bemærkninger om Pariserforhold, som dem,
han i sin Ungdom kom med, hørtes ikke mere fra hans
Læber. Livligheden var forsvunden, ene Klarheden var
bleven. - Aaret efter var han død.
Han talte dengang længe med mig om den franske
Romantik. Efter hans Opfattelse var den i Grunden
slet ikke romantisk un faux romantisme, dassique au
fond. Det franske Naturel var latinsk og klassisk;
hvilke Spring og Sving det end foretog sig, det faldt
altid tilbage til Klassicitet.
Han delte ikke mine varme Følelser for Ludovic Vitet,
paastod, at han havde været Madame Duchatel’s Elsker,
at han gennem hende havde opnaaet Grev Duchatel’s
Beskyttelse og skyldte den sin Carrière. Han fandt
det pudsigt, at Vitet derefter havde skrevet
Grevens Biografi. Men nogen Aarsagsforbindelse
mellem Grevindens mulige Hengivenhed for Vitet og
dennes Forfremmelse er umulig. Thi Grev Duchatel
giftede sig først i Slutningen af 1837; han havde
været uadskillelig Ungdomsven af Vitet, og denne var
allerede 1836 Medlem af Statsraadet.
Jeg troer, dette er den eneste urigtige Antagelse,
hvori Emile Boutmy har gjort sig skyldig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
