- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
344

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 16

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som havde indtaget Forsædet, var død, og Brødrene
tilligemed Paul de Saint-Victor genoprettede denne
Selskabelighed, havde de udelukket Paris som altfor
borgerlig.

Han gjorde sig forøvrigt paa ganske uborgerlig Maade
lystig over store Kunstneres erotiske Letsindighed,
dvælede længe ved Victor Hugos bekendte Historie
med Fru Biard, da han ved Politikommissærens Komme
i bar Skjorte krøb ud ad Vinduet og siddende paa
Husets Tag ved sin Anholdelse erklærede: Jeg er Pair
af Frankrig. - Han kunde ogsaa smaa Historier om
Théophile Gautier, der havde sine Døtre med Ernesta
Grisi, Sønnen Toto med en anden Dame, og som havde
brudt med Ernesta, fordi hun beskyttede Forbindelsen
mellem Datteren Judith og Catulle Mendès, hvortil
Faderen ikke vilde give sit Minde, og som fik en saa
uheldig Udgang. Gaston Paris havde rejst med Gautier
i Spanien og fortalte, hvorledes han paa Restauranter
dér højrøstet havde raset mod les bourgeois, der
begik enhver kønslig Nedrighed, medens han selv
havde anbragt alle sine Bastarder i gode Huse,
forsaavidt han ikke kunde overkomme at opdrage dem
personligt. Paris havde forgæves tysset paa Gautier.

I Alt, hvad han fortalte, fandt han en komisk
Pointe. Han gav en meget satirisk Skildring af en
ung siciliansk Forfatter, der i disse Dage havde
plaget ham og bestandig klaget over, at hans afsides
beliggende Fødested og Opholdssted forhindrede
ham i at opnaa det Ry, hvorpaa han mente at have
Krav. "Som om Stedet, hvor man er født, gjorde noget
til Sagen!" Og med en artig Bøjning imod mig: "De
er født i en Afkrog et vous vous êtes fait connaître
partout."

Gaston Paris talte ogsaa om sin enlige Stand, og forklarede
mig humoristisk Umuligheden for ham af nogensinde at gifte
sig. Han vilde ikke gifte sig paa fransk Vis med en ung
Pige, han ikke forud kendte noget til og ikke kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free