Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den hedenske Forlystelsessyge; man skulde gjøre Bod, man maatte
navnlig ikke spille eller se Komedie. Og i sin Taabelighed ivrede
man ikke blot mod Skuespil men endog mod saa uskyldig Morskab
som Kanefarter. Gejstligheden var meget vred paa Kanefarterne
og vilde for enhver Pris forhindre dem. Den var saa mægtig,
at da Kongens Svoger søgte at trodse Gejstlighedens Trusler, havde
bestilt sig en Kane og vilde kjøre, maatte han bestille den af igjen.
Der var da ikke at tænke paa Skuespil paa ny. Men ikke alene
det, Gejstligheden søgte overhovedet at faa alle offentlige
Forlystelser nedlagte.
Visse Ting gjentage sig underlig i Historien — da Byen
var brændt, hittede man paa den fortvivlede Idé, at gaa
rundt fra Hus til Hus og bede Borgerne om for frivillige
Bidrag at gjenopbygge Byen. Vi have et Brev fra Skuespilleren
Montaigue til en fornem Mand, af hvilket det kan ses, at man
med Gejstligheden i Spidsen er gaaet rundt for at se, om man
kunde faa den brændte By gjenopført uden at lade Regeringen
gjøre det for sine Penge. Saa smukt som det var tænkt, saa
fuldstændig mislykkedes det.
Ganske kort efter døde Frederik IV, i Slutningen af hvis
Regeringstid Gejstligheden havde vundet større og større Magt, og
under Kristian VI var der ikke Tale om Skuespil. Denne Mand
var af en helt anden Karakter end hans Fader. Da Frederik IV
havde været en slap og temmelig løsagtig Person, havde Sønnen
haft alskens Sorg i Hjemmet, navnlig fordi Faderen havde tilsidesat
hans Moder, Dronningen, for sin Medhustru, hvem han i
Moderens Live havde ægtet til venstre Haand. Kronprinsen havde følt
det som en dyb Beskæmmelse, at da hans Moder døde, havde
Faderen kun 2 Dage efter Begravelsen indgaaet rigtigt Ægteskab
med sin mangeaarige Veninde. I Shakespeares Stykke Hamlet
siger den danske Prins med bitter Spot: Min Moder har
ægtet sin Mands Drabsmand saa hurtig, at Retterne fra
Begravelsen kunde anrettes kolde paa Bryllupsbordet. Han
forklarer det som Sparsomhed, og en lignende Sparsomhed kunde
Datidens danske Prins beklage sig over. I Virkeligheden foregik
Brylluppet saa hurtig, at Gjæsterne, som vare tagne til
Roskilde for at begrave Dronningen Nr. 1, havde faaet udtrykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
