- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
98

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98 Rettroenhedens
Indsmeltning

kommer en eneste Gejstlig; derimod bryder Polemiken
frem paany saavel i Niels Klim, der fører den ad
Omveje og paa Latin, som i Kirkehistorien, hvis
Paverække for ham kun er en Række af magtkære
Rænkesmedde.

De forskellige Forfattere i Tiden, der alle erklærer
Fornuften for øverste Dommer - "Tro er det samme
som at vide" (Holberg) - stanser nu paa forskellige
Trin: nogle, særligt Englændere og Franske, bryder
aabenbart med Kristendommen, andre, som Tyskerne og
Holberg, stræber at bringe den i Overensstemmelse med
Fornuften; men alle stanser paa et vist Punkt deres
udrensende Behandling af det Overleverede. Forstanden,
der er fast overbevist om ved Indsmeltning
af Rettroenheden at kunne vinde den filosofiske
Sandheds rene Guld, kaster den oldsemitiske Religion,
som Alkymisten sit arabiske Pulver, paa Panden,
og finder, naar den stanser Forsøget, et billedligt
Nedslag, som den kalder Gud, men som i Virkeligheden
slet ikke er andet end det utydelige Spejlbillede
af selve den Forstand, der foretager Smeltningen og
som genfinder sig selv paa Pandens Bund. Uden denne
Gud kan Forstanden ikke faa begyndt, men naar den er
begyndt, griber han ikke mere ind.

Taine har med Rette sammenlignet denne klassiske
Gud som Rest af Religionen med det klassiske Vers,
Aleksandrineren, der som Rest af Poesien blev
tilbage, da den klassiske Forstand indsmeltede
Lyrik og Heltedigt: "Som Aleksandrineren tager denne
Gud sig godt ud, forstaas uden Vanskelighed, er i
stadig Ligevægt, har ingen Flugt eller Kraft i sig,
sætter ingen af dem, der sysler med ham, i nogen
Sindsbevægelse og ligesom Aleksandriner-verset er han
ikke Foster af nogen poetisk eller profetisk Ildhu,
men af den kolde, ræsonnerende Forstand." (Hist. de
la litt anglaise IV). Holbergs Gud ligner Holbergs
Vers. Kun er der det at mærke, at han, alt som Aarene
gaar og de hjemlige Forhold udøver deres daglige,
uafbrudte Indflydelse paa ham, fjærner sig forsaavidt
fra sin Ungdoms Standpunkt, som han betoner Pligten
til at tro Religionens uudgrundelige Hemmeligheder
og stiller sig paa Aabenbaringstroens Side overfor
dens engelske Angribere.

Ganske som der nu under de falske Troesbekendelser
findes en sand, naturlig Religion - Gud, Frihed, Straf
og Belønning efter Døden - ganske saaledes findes
der under de givne borgerlige og politiske Love en
Naturret, som det gælder om at udfinde og som bliver
tilbage, naar alt det Forældede bortsmeltes, saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free