- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
248

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248 Adam
Oehlenschlager

speares Stormen, der ganske fjernt har foresvævet
Oehlenschlager, er der en helt anden Forskel paa de
Væsener, som ikke tilhører Menneskeverdenen. Ariel er
Luftaanden, Galiban legemliggør det grove Jordstof;
man er, uden at de nogensinde begrebsbestemmes,
aldrig i Tvivl om deres Væsens Beskaffenhed;
men her? Oehlenschlager grubler og kommer til det
Resultat: Ringen er «den i sig tilbageløbende Ordenens
og Besindighedens Slange» (i den danske Aladdin: Og
Harmonia skænker dig sin Ring)., og Forskellen mellem
Aanderne er, som han siger, men uden at gøre Læseren
det fatteligt, denne: Lampens eller Eksistensens
Aand er Rummets; Ringens er Tidens eller Bevægelsens,
Bevidsthedens Aand.

Det viser sig her meget tydeligt, at saa snart
Romantikerens Forstand begynder at ville klare
hine Fantasiforestillinger, gør den dem kun mindre
anskuelige og svækker Troen paa dem. Lampens Aand,
som flytter Paladset, skal være det hvilende Rum;
Ringens Aand er Tid, Bevægelse og tillige Bevidsthed,
desuden Orden og Besindighed, alt for meget af det
Gode. For at forklare den Virksomhed, der udøves
af Ringens Aand, lader Oehlenschlager nu Nureddin,
hvor han opdager, at Aladdin er undsluppen fra Hulen,
fremmane en Vandaand. Denne udspørger han, hvorledes
det har været muligt, at han selv i sin Tiel glemte
hin Ring, han havde betroet Aladdin. Aanden svarer i
kønne Vers, der klinger halvvejs som A. W. Schlegels
og halvt som Tiecks:

Die kleine goldne Schlange, Die Edelsteine schmiicken
Wie Knoten auf dem Riicken Herrlich mit Roth und Grim,
Die kleine goldne Schlange Lst vor dem Wasser bange,
Ist keine Wasserschlange.

Nureddin. Ist keine Wasserschlange?

Der Geist

Es ist ihr da zu kalt, Zu wust die Wellen schåumen,
Sie flieht das hlosse Trimmen, Si e liebet die
Gestalt.

Og Aanden forklarer, at clen søger Ophold,
hvor ikke Indbildning og ørkesløs, sygelig
Længsel hersker; den elsker Naturen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free