Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
J. L. Heiberg
Haabet, ikke Opfyldelsen, det vil sige den uendelige
Higen og Stræben, den poetiske Længsel, som Karoline
er Bærer af, og som er Lystspillets romantiske
Grundstemning.
3. Et Eventyr i Rosenborg Have
Naar man efter nylig at have set et tysk Lystspil
faar et dansk at se, falder det En ind, at er der
noget, som Tysklands Digtere altid har manglet,
s^a er det et let Sind og en let Haand. Et Eventyr
i Rosenborg Have hører ganske vist til Heibergs
svagere Stykker; men det er som alt, hvad Heiberg
har forfattet, skrevet lethen og har deri sin
Skønhed og Ynde. Et saa let og frit Humør er ikke
blot en misundelsesværdig Naturgave; der er noget
Beundringsværdigt i det. Det gode Humør og den
egenlige Lystighed findes til Stadighed sjældent
hos andre end lidet udviklede Mennesker uden mange
eller dybtgaaende indre Strømninger, Intet Omraade i
Verden er jo mere truet end det, som Mimterheden har
i vor Sjæl; hver Dag og hver Nat berøver Lidelse og
Spænding, Mismod og Død, Bekymringer og Sorger det
store Strækninger. Hvad enten man bestandig bliver
mere gnaven, eller bestandig mere alvorlig, i begge
Tilfælde bliver man stadig mindre lystig. Digteren
er jo et Menneske som vi andre, ikke mere pansret og
hærdet end vi, snarere er han mere Menneske end vi,
mere modtagelig for Indtryk. Saalænge han er ung,
kommer Ungdommens Livsglæde ham tilhjælp, men Heiberg
var ikke ung, da han skrev sine Vaudeviller, han
forfattede dem omkring sit fyrretyvende Aar. Hvorledes
gik det da tily at han, i hvis personlige Poesi,
i hvis lyriske Digte, der aander en saa alvorlig og
sørgmodig Efteraarsfølelse (se hans typiske Digt af
dette Navn) saasnart han blot vilde, kunde lukke sit
Øre for Livets alvorlige og skurrende Stemmer? Han
lyttede til en Stemme indeni sig, Geniets, med
en Latter saa frisk og lystig som et Barns. For
hans komiske Genius forvandlede Livet sig til en
stor og broget Dyrehavsbakke, hvor Gøglere af alle
Slags gjorde deres Kunster, hvor Luften svulmede
af «Taskenspiller-Fransk, beau-monde-Da.nsk,
Abekattesprog og Papegøje-Dialekt»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
