Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. L. Heiberg
505
store Verdens-Alt, som Mikrokosmen dog
forudsætter. Thi hine Kunstudtryk var saa tvetydige
og Sagen selv saa tvetydig: i en vis Forstand gik jo
Jeget altid ud fra sig selv, kendte kun en Omverden
som genspejlet i dets Sansninger og Indtryk, og vendte
gennem denne Omverden tilbage til sig selv.
Hovedbevæggrunden for ham var imidlertid
øjensynligt hans romantisk-filosofiske
Virkelighedssky. Virkeligheden er ham Stoffet,
og han tumler stadigt med denne gamle, ufrugtbare
og tankefattige Modsætning mellem Stof og Form, der
har gjort saa mange Ulykker i Poesiens og Kritikens
Historie. Heiberg skelner først mellem Kunsternes
«reale Stof», hvis rigtige Behandling er Betingelsen
for vor Nydelse, og saa det, der forskaffer os
Nydelsen, den Tanke eller Følelse, Kunstneren har
nedlagt deri. Som man ser, tænkes Ideen eller Følelsen
ikke at indfinde sig med Stoffet, de nedlægges deri
som en fremmed Sag.
Da nu Ideen og Følelsen tillige kan forefindes udenfor
Kunstværket, har de en deraf uafhængig Eksistens og
er et Stof for Kunsten, men «et idealt Stof».
Her er altsaa en eneste Form, Kunstformen, modsat
to Stoffer, saaledes at den er overordnet det ene,
underordnet det andet. Billedstøtten, siger Heiberg,
er af højere Natur end Stenen, af lavere Natur end
den Idé, der er udtrykt i den. Hvad vil dette lavere
sige? At kalde Ideen overordnet Kunstværket er jo
ørkesløs Tale. Hvad skal det sige, at Venus fra Milo
er underordnet sin Idé? Hvad er dens Idé?
I Malerkunsten er der forsaavidt mindre Stof end i
Skulpturen, som Farven er mindre massiv end Stenen. Og
Heibergs Tanke er nu den, at Forskellen mellem Stof
og Form, der i de skønne Kunsters Trinrække bliver
stedse mindre fremtrædende, i Poesien er forsvunden,
hvorfor den kan kaldes «den absolute Kunst», ligesom
Filosofien kaldes den absolute Videnskab, fordi i den
Form og Stof er ét, den betragtende og den betragtede
Tanke ikke forskellige, men én og samme Tanke. -
De øvrige Kunster, siger Heiberg, søger Tanken og
stræber at udtrykke den i det modstræbende Stof,
Poesien besidder den allerede i Sproget.
Poesien staar saaledes «paa Uendelighedens
Standpunkt^, og dette viser sig deri, at i dens første
umiddelbare Skikkelse, i Lyriken, er Stof og Form
umiddelbart og ubetinget det samme, uadskillelige.
Imidlertid maa dog Forskellen mellem Stof og Form
frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
