Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Indtryk fra Polen
- Iagttagelser og Overvejelser
- I. Første Indtryk (1885)
- III. Det polske Folks Forhistorie og Særegenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
III
Af hvad Beskaffenhed var vel ved Aarhundredskiftet 1800
det Folk, paa hvilket dette Fremmedherredømmets Tryk hviler,
og som sønderlemmet i tre Dele med en heraldisk Kejserørn
over hver Del af sit parterede Legem, endnu lever og gør alt,
hvad det formaar, for at overbevise det ligegyldige Europa om
sin Livskraft og Levedygtighed?
Det var et Folk, som netop i sin lyseste Genfødelsestid faldt
som et Offer for fremmede Magters Ordbrud og Havesyge.
Fra Slutningen af det 14de til Slutningen af det 16de
Aarhundrede havde Polen været Østeuropas afgørende Magt, havde
strakt sig fra Østersøen til det sorte Hav, fra Elben og Oder til
Dniepr over et Fladerum af mere end 20,000 Kvadratmile. Polen
var en stor Republik med en Valgkonge, nøjere bestemt et stort
Adels-Folkevælde; thi Adelen var saa talrig, saa let tilgængelig,
saa ivrig for at hævde hver enkelt Adelsmands politiske Lighed
mod mægtigere Standsfæller, at Forfatningen, skønt den kun gav
Adelen Rettigheder, havde et folkeligt Præg. Rigsdagsvæsenet
gennemførte Ideen om en næsten ubegrænset Frihed for den Enkelte.
Det svage Punkt i denne Statsorganisme var, at Adelen
(Szlachta’en) kun var en Stand af 800,000-1,000,000 Mennesker i
en Befolkning paa 8-13 Millioner, og at den herskende Klasse,
efter at have virkeliggjort sit Friheds- og Ligheds-Ideal, stod stille
i død Konservatisme. Samfundet blev indtil i Midten af det
18de Aarhundrede ubevægeligt, fordi Adelen betragtede enhver
Forbedring som et Indgreb i dens Friheder og lidenskabeligt
hævdede ikke blot det frie Kongevalg, der var udartet til en
sand Bort-Auktioneren af Kronen til den Højstbydende, men ogsaa
Liberum veto ɔ: hvert enkelt Rigsdagsmedlems Ret til ved sin
Indsigelse at forhindre enhver Beslutning. Intetsteds har vel
Enkeltmands personlige og politiske Betydning været saaledes
stillet paa Spidsen.
Reformideer trængte - mest fra Frankrig af - langsomt
igennem i den sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede, da det
allerede var for sent. Herskende blev de først efter Polens
tidligste Deling i 1772. Fra den Tid af underkastede man med
lidenskabelig Ufortrødenhed den bestaaende Ordning en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0030.html
