Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Indtryk fra Polen
- Iagttagelser og Overvejelser
- I. Første Indtryk (1885)
- III. Det polske Folks Forhistorie og Særegenhed
- IV. Polakker og Franskmænd. Ustadighed, Dilettantisme. Livsglædens febrilske Beskaffenhed. Nationalfølelsens Styrke og Pirrelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til dens stærke Blomstren mellem de Indfødte nutildags
er øjensynlig den, at det selskabelige Samliv saa fuldstændigt maa
erstatte det offenlige Liv.
IV
Warszawa virker i mange Maader paa den Fremmede næsten
som en fransk By. Fransk er Polakkernes Hjælpesprog, det
Sprog, som i de højere Klasser Alle kan til Fuldkommenhed -
jeg har dog truffet Enkelte, der halvvejs havde glemt det under
et tyveaarigt Ophold i Sibirien -, det Sprog, man taler lige saa
flydende som Modersmaalet og endnu bedre end Russerne taler
det. I fornemme Krese udtrykker man sig endog tit indbyrdes
paa Fransk, et Forhold som fra Aarhundredets Begyndelse blev
fremmet ikke blot ved det stadige aandelige Samkvem med
Frankrig og Emigrationen dertil, men ved Trangen til at kunne
mødes med Russerne paa et i sproglig Henseende neutralt
Jordsmon. Da Polakkerne nu desuden hyppigt er blevne kaldte
Nordens eller Østens Franskmænd og da de selv tror sig yderst
beslægtede med de franske gennem deres Fejl, det, de selv betegner
som deres Flygtighed og Ustadighed, saa faar den Fremmede
upaatvivlelig Spørgsmaalet, om han ikke finder stor og sørgelig
Lighed mellem Polakker og Franskmænd.
Denne store Lighed er rent indbildt.
Den Smule Lighed, der findes, bestaar i en beslægtet Evne
til hurtigt at føle Begejstring og hurtigt atter Lede, dernæst i en
stærk Trang til Oplevelser og Sindsbevægelser og i Kærlighed til
Ry og Glans.
Men disse Lighedspunkter udelukker ikke en Grundforskellighed.
Det forstandige, ud fra Forstandsovervejelser dømmende
og sluttende Grundelement i den franske Folkekarakter fattes i
Polen ganske. Det algebraiske, aritmetiske Grundlag for den
franske Tænkemaade mangier i Polen helt. Franskmanden er i
Ordets gode Betydning en stor Prosaiker, Polakken er Poet -
derfor har ogsaa det franske Bogrige sin Hovedstyrke i Prosaen,
det polske sin i Poesien, i Verset. Intet kan vel desuden være
mindre fransk end denne stadige og fuldendte Talen et fremmed
Sprog, denne mærkværdige Kundskab til fremmede Kulturer,
som i Polen møder En overalt. Man træffer i Polen, visselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0037.html
