- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
129

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - III. Tredie Indtryk (1894) - VI. Polen og Frankrig, Polen og Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indtryk fra Polen
129

Træ, som er rejste og indhegnede overalt. Det er
ikke Krucifikser som i Italien og Tyrol, men simple
Kors. Hvis nu et saadant Kors smuldrer hen eller
gaar i Stykker, tror man da, det saa er tilladt at
gøre det i Stand? Ikke uden Regerings Tilladelse,
og paa den kan man vente. I Forfjor slog Lynet her
paa Marken ned i et saadant Kors. I henved to Aar har
det nu staaet sønderbrudt uden at turde istandsættes,
fordi man i Regeringskontorerne i St. Petersborg
endnu ikke har udfærdiget Bevillingen dertil. Ja,
var det et Andreas-Kors! Men dette opfattes som et
romersk-katolsk Sindbilled. - Selv Korsene skyes
under dette Styre og frygtes som Oprørstegn.

Korsenes og Gravenes Land! Indskrænkes Korsenes Tal
efter Evne, saa faar Gravene idetmindste Lov til frit
at formere sig. I gamle Dages russiske Bulletin’er
hed det: U ordre regne a Varsouie (Orden hersker i
Warszawa). Nu er det ikke mere Orden, men Kolera,
som hersker der; dog vel at mærke ikke i de russiske
Bulletin’er. Regeringen, som tænker faderligt,
opgiver de Tal paa Syge og Døde, som den anser det for
passende, at man i Rusland og Europa slaar sig til Ro
ved. At stole paa dem vilde være barnligt. -. Om to
Smaabyer her i Egnen har man nu draget en Troppekæde;
Ingen kommer ud eller ind, og de, som er derinde,
dør som Fluer. Ikke blot Befolkningernes Fattigdom,
men deres Uvidenhed er Skyld i Ulykkens Omfang. Saa
snart der er Kolera, er det umuligt at faa Menigmand
til at tage mod Fornuft, saa umuligt som det er at faa
ham til at tage imod Medicin. Ingen kan faa Bønderne
eller Tjenestefolkene til at lade være med at svælge i
Frugt. Koleraen er en Skæbne, siger de; Den faar den,
som skal. Og intet Menneske kan faa nogen af dem,
som i denne Tid bliver daar-lige, til, hvad de end
fejler, at tage en Draabe ind. De indbilder sig,
at man nu vi! skille sig hurtigt af med de Syge,
og er overbeviste om, at Alt, hvad der rækkes dem
af fremmed Haand, er Gift. Ingen Overtalelse kan faa
Bugt med denne Forestilling hos dem.

Men hvem bærer Skylden for al denne Uvidenhed!

For en Menneskealder siden stod Polakkernes Haab til
Frankrig. Den Tid er grundigt omme. Den Gang bestod
ogsaa Polakkernes Politik i Østerrig og Prøjsen i en
ganske gold Mod-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free