Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Indtryk
fra Polen
Kristi Efterfølgelse. Musiken, Røgelsen, Blomsterne,
Hymnerne og Processionerne i vore Kirker virkede
mægtigt paa min Indbildningskraft. Jeg betoges af den
ydre Gudsdyrkelses, af Formernes Poesi. Overhovedet
søgte min Aand næsten sin eneste Næring i
Poesi. Saasnart jeg var færdig med mine Lektier,
fordybede jeg mig i mine Yndlingsdigtere. Det var
især Slowacki, som tiltrak mig. Det synes, som om
alle unge Mænd og mange unge Piger i Polen gennemgaar
dette Stadium af glødende Beundring for Slowacki,
hvorpaa gerne følger en ganske blind Tilbedelse af
Mickiewicz. Den Gang forekom Slowacki mig alligevel
ikke tilstrækkeligt rettroende. Han havde Anfald af
Fritænkeri, som forskrækkede mig. Jeg bad dagligt
for ham, og paa Aarsdagen for hans Død lod jeg sige
en Messe for hans Sjælefred.
Jeg gik dengang til Yderligheder i alle mine
Følelser. Min Fædrelandskærlighed var et Delirium. Jeg
lærte alle vore Nationalsange udenad; jeg drømte om
at tage Del i et Oprør; jeg sværmede for at blive
fængslet, landsforvist, bortrevet fra alt, hvortil
jeg var knyttet, og som Løn for disse Lidelser
skimtede jeg et frit, uafhængigt Polen. Jeg læste
atter og atter Laniartines Girondinerne og dyrkede
Fru Roland og Charlotte Corday. Det syntes mig en
Skam for en polsk Pige at kunne sine Fjenders Sprog,
og jeg forsøgte at glemme Russisk, som jeg kunde
lige saa godt som Polsk, da jeg havde tilbragt hele
min Barndom dybt inde i Rusland. Men jeg tog aldrig
mere en russisk Bog i min Haand, og det er kun to Aar
siden, at jeg har lært at kende og vurdere Turgenjev,
Lermontov og Pusjkin. Der var den Gang i mig et
Stof. af hvilket man havde kunnet gøre noget. Men
Ingen tog i Brug eller udviklede hvad godt der var
i mig.
En Dag, da min Lærerinde gav mig en Time, gik Døren
op, og en ung Mand, jeg ikke kendte, traadte ind. Hun
forestillede mig ham som hendes Broder; jeg hilste
paa ham, men da jeg saa, han agtede at blive, tog
jeg mine Bøger og gik ind i et andet Værelse. Jeg
havde ikke engang set paa ham; jeg ønskede aldeles
ikke at behage, og der er intet mærkeligt derved,
da jeg ansaa mig for saa grim. Jeg havde aldrig
hørt de Artigheder og Lovprisninger, som vækker og
udvikler Behagelysten hos unge Piger. Næste Dag kom
han igen paa samme Tid. Da jeg paany vilde gaa bort,
holdt min Guvernante mig tilbage og indviklede mig
i en Samtale. Jeg har aldrig været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
