Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - IX. Spaltninger mellem Digterne. Romantikens Opløsning. Vore Dages polske Literatur. Sammenfattende Dom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
277
Læren om den passive Modstands Eneret og Nytte og
haaner Krasinski som den fornemme Adelssøn der,
øm over de Begun-stigedes Vei, overalt ser Farer
for den stakkels Adel: «Hvem har truet dig med
Kniven? . . . Maaske er Lyset trængt ind gennem de
røde Gardiner for dit Vindve; det har syntes dig at se
ud som Blod, og du raaber: Myrd ikke Szlachta’en. Jeg
er saa beskeden, ikke at forbande nogen aandelig
Bevægelse. Tro iøvrigt ikke, at den guddommelige Idé
kun aabenbarer sig ledsaget af Engle; tit lader Gud
den fødes i Blod, og undertiden sender han den med
Mongoler.> Mod Slowackis Ønske og Hensigt blev dette
Digt givet i Trykken.
Rædslerne i Galizien, der straks efter brød ud, viste,
hvor megen Uret Slowacki havde havt. Under Anførsel
af østerrigske Agenter og løsslupne Galejslaver
(som hin Szela, der lod hele Familien Bohusz,
toogtyve Personer, myrde) overtalte i 1846 8000
polske Soldater, man gav Orlov, Bønderne i Galizien
til den Tro, at Kejseren havde frigjort dem, men
Adelen forhindrede, at de fritoges for Krigstjeneste
og opnaaede Deling af Jorden. De rejste sig som én
Mand mod Herrerne i de tre blodige Dage, om hvilke
ovenfor er talt.
Skønt det ikke var Polens Folkeledere, men den
østerrigske Regerings fornemme Mænd, der stod bag
ved disse Myrderier, havde det dog vist sig, hvor
let det var at vildlede den polske Bonde. Krasinskis
Spaadomsgave stadfæstede sig, og i Aaret 1848 svarede
han med Vemodels Salme paa SlowackFs Digt.
Vel kom en overfladisk Forsoning i Stand imellem de
to fordums Venner, men dog er deres sidste literære
Forhold til hinanden en skrigende Mislyd. I det af
Slowacki efterladte Skuespil De Uforbedrelige er
Krasinski karikeret som Grev Fantasius Dafnicki,
der gaar ud paa at gøre et rigt Parti; ja endog hans
Elskede Delfine Potocka karikeret som den fraskilte
Grevinde Idalia, der ledsager ham overalt. Og i det af
Krasinski efterladte store Arbejde Det ufuldendte Digt
optræder i Folkesmigreren Pankratius’s Følge Slowacki
under Navnet Juliriicz som den al-menyndede Profet,
der indfører sig med Udbruddet: «Jeg er en stor Aand,
en Seer-Aand, Plads, Plads!* Med usund Begejstring
fork}7nder han sin Ringeagt for Kristendommen og den
Ligegyldighed for Menneskeliv, som kom til Orde i
hans Kong Aand.
l Aaret 1848 forelagde Slowacki i Paris sine Landsmænd
Planen til et Oprørsforbund mellem Polakkerne. Han
rejste til
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
