Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - I. Herodot og Ovid om Landet og dets Klima. Herodot om Skythernes Sæder og Myter. Lighed mellem en skythisk Myte og en i Bylinerne fortalt. Kolaxais og Mikula. Ovid om Kystlandet ved det sorte Hav og dets Beboere. — Nestors Krønike. Sammenligning mellem Nestors og den islandske Sagas Beretninger. — Skandinaver og Russere. — Slavisk Mytologi. Bylinerne. Sammenligning mellem deres Indhold og gammelnordiske Myter og Sagn. — Sangen om Igor. Karakteristik og Prøver af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
433
der l de samme vilde Landskaber indsamlede mere end
trehundrede nye Sange eller nye Varianter. Hertil
kommer en af Kirievski udgivet Digfkrans,
sammensanket fra næsten alle Punkter i Store-Rusland
og Sibirien. Og i alle disse Sange optræder de samme
Personer, forekommer de samme Æventyr og findes samme
poetiske Vendinger.
De ypperste og fleste af disse Digtninge drejer sig
om de slaviske Landes ældste Minder og ordner sig i to
Hovedkrese, Kiev-Kresen og Novgorod-Kresen. Undertiden
peger de lige tilbage til det hedenske Rusland
og den ældste ariske Mytologi, som ligger bag
de slaviske Religioner. Saaledes frembyder de
Sammenligningspunkter endog med Indiens hellige Bøger
og end flere og for en nordisk Læser mere fængslende
med Edda og de skandinaviske Gudesagn.
Det er lykkedes Maikov at bestemme Tidsalderen
for Digtningen af den betydningsfuldeste Sangkres,
Vladimir-Cyklen, hvis Midtpunkt er Kiev, som det Ilte
til 12te Aarhundrede. Han har eftervist, at der i
alle disse Digte ikke kendes andet Rusland end det,
som ligger om Dnjepr. Hovedbyen er Kiev; om Moskva er
aldrig Tale. De underordnede Stæder er Tsjernigov,
Galitsj, Murom, Smolénsk osv. Bylinernes Rusland
er allerede omvendt til Kristendommen og lyder én
Fyrste, men ligger i stadig Kamp med Nomader i Syd
og Øst Vi befinder os i Tidsrummet mellem den græske
Katolicismes Indførelse og Tatarherredømmet. Nærmere
Bestemmelser giver den Omstændighed, at der i
den tyske Otnit fra det 12te Aarhundrede nævnes
en «Ilias fra Riuzen», øjensynligt den russiske
Nationalhelt llia fra Murom, og at der ligeledes i den
islandske Thidreksaga fra det 13de Aarhundrede, som er
komponeret efter sachsiske Sange eller Overleveringer
fra det 12te, tales om en russisk Kong Vladimir og
hans Broder Jarl llia fra Grækenland, det vil sige
Rusland*).
Nu og da støder man, som allerede antydet, i Bylinerne
af Kiev-Kresen paa Træk, der genkalder nordiske Myter
og Folkesagn. Saaledes hedder det om Sviatogor, en af
de ældste Helteskikkelser, en Titan med overjordiske
Kræfter, der undertiden blandes sammen med Bibelens
Samson, at da han en Dag laa udstrakt paa et Bjerg,
vilde llia fra Murom, Nationalhelten,
*) A. v. Reinholdt: Anf. Værk, S. 49. Rambaud:
La Russie épique.
S. 155.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
